Mobilsiden.dk har fået nyt design

Vi er stolte af at kunne præsentere jer for vores nye design - Vi håber i synes om det.

Mobilsiden.dk har fået nyt design

Da Mobilsiden.dk og søstersiderne Mobilpriser, Mobildebat og FriSMS blev re-designede tilbage i 2008, var iPhonen knapt kommet til landet. Nokia regerede på mobilmarkedet og teleudbydere lokkede med SMS’er til bare 20 ører.

Dengang var afrundede knapper med 3D-effekt med til at gøre iOS og iPhone populært – og dermed også at finde på Mobilsiden.dk så dikterer moden i dag et flat og minimalistisk udtryk, hvilket skinner igennem i vores nye design.

Den store forårsrengøring

Med tiden har mobilsiden.dk udviklet sig til at indeholde tiltagende flere features, hvor boks på boks blev tilføjet, med bl.a. anmeldelser, mest sete eller relaterede nyheder, web-TV og meget mere. Denne udvikling har givet flere funktionaliteter men desværre også et mere rodet udtryk og lange load-tider.

Med det nye design kredses der nu om at gøre siden så let og simpel som muligt – for at kunne give rum til mere indhold – og især plads til flere og større billeder.

Vi håber at i synes om Mobilsiden.dk version 2.0.

Har i ønsker, kommentarer, ris eller ros så skriv dem herunder eller til brugerservice@mobilsiden.dk