Har du Danmarks hurtigste 5G-forbindelse? Vis os din hastighed

Hvor hurtigt 5G har du ved din bopæl? Del din hastighedstest med os. Vi vil gerne tage temperaturen på, hvor hurtigt 5G i Danmark er i 2024.

Har du Danmarks hurtigste 5G-forbindelse? Vis os din hastighed

Mange danskere har haft adgang til 5G i snart en del år, og teleselskaberne får hele tiden udbygget deres respektive mobilnet. 5G bliver kun bedre og bedre med tiden, og derfor er vi nysgerrige på, hvordan danskernes oplevelse af mobilnettet har ændret sig siden sidst vi tog temperaturen.

I oktober 2022 fik vi læsernes hjælp til at vise, hvor hurtigt 5G er rundt omkring i Danmark. Nu vil vi gentage succesen og se, hvor hurtigt 5G er i 2024.

Hvis du har en god forbindelse, må du meget gerne dele den med os. Den bedste og mest udbredte måde at tjekke sin internethastighed på er ved at downloade appen eller besøge hjemmesiden Speedtest.net. Den lader dig teste download- og uploadhastigheden på din enhed, og på ganske kort tid kan se du, hvor mange Mbit/s du kan opnå.

Sidst lykkedes det flere af vores læsere at nå downloadhastigheder på omkring 1.500 Mbit/s. Nu er spørgsmålet, om 5G-mobilnettene er blevet bedre efter halvandet år.

Del dit bedste Speedtest-resultat med os

Har du hurtigt 5G nær dig? Så vil vi meget gerne have, at du deler dit bedste resultat fra Speedtest-appen med os.

I formularen nedenfor kan du dele et resultat fra Speedtest-appen. Vi beder dig samtidig angive, i hvilken kommune testen er foretaget, samt hvilken telefon og hvilket mobilnet du har brugt. Du må også meget gerne angive, om du er tilfreds med 5G-oplevelsen hos dit teleselskab.

Vi samler op på resultaterne i næste uge.