Dansk pris på Sony Xperia 1 III – se hvor den er billigst

Danske pris på den nye Sony Xperia 1 III topmodel er netop blevet afsløret. Læs her hvad Xperia 1 III koster og hvornår den kommer i butikkerne.

Dansk pris på Sony Xperia 1 III – se hvor den er billigst

Skal det være en af markedets vildeste telefoner, så kunne Sony Xperia 1 III meget vel være det bedste valg. I hvert fald byder den på nogle imponerende specifikationer, som burde kunne imponere selv de mest krævende brugere. Dog skal man også være klar på at betale en høj pris. Sony har netop afsløret en dansk pris på Sony Xperia 1 III, sammen med informationer om, hvornår den er klar til salg i butikker og hos teleselskaber.

Se også: Sammenlign pris og kvalitet på telefoner

Dansk pris på Sony Xperia 1 III

Er du interesseret i at købe Sony Xperia 1 III, så skal du altså finde den store pung frem. Sony har afsløret, at Xperia 1 III får en dansk vejledende pris på 9.999 kroner.

Forudbestiller man Sony Xperia 1 III, så får man Sonys gode hovedtelefoner WH-1000XM3 til en værdi af 1.700 kroner, ganske gratis med. Du kan herunder læse hvornår den kan forudbestilles.

Hvornår lander Sony Xperia 1 III i butikkerne?

Sammen med prisen på Sony Xperia 1 III, så har producenten også afsløret tilgængeligheden. Sony Xperia 1 III lander hos danske butikker og teleselskaber den 10. august, hvor den har officiel salgsstart. Sony oplyser ikke hvilke forhandler, der vil tage Xperia 1 III ind.

Er du interesseret i Xperia 1 III, så kan du med fordel forudbestille, så du får WH-1000XM3 over-ear hovedtelefonerne med i prisen. Xperia 1 III kan forudbestilles fra den 5. juli. Lanceringstilbuddet gælder hos udvalgte forhandlere fra d. 5. juli til d. 9. august 2021 eller så længe lager haves.

Se også: Find den bedste telefon til dit behov

En telefon med vilde specifikationer

Ifølge Sony beriger Xperia 1 III brugeroplevelsen med en overflod af nye funktioner, der henvender sig til både fotografen, musikelskeren, gameren og filmentusiasten.

Og Sony Xperia 1 III kunne meget vel være en af årets helt store overraskelser, der på papiret imponerer med vilde specifikationer. Jeg nævner i flæng: Snapdragon 888, 4K HDR OLED 120 Hz-skærm, dobbelt telefoto Dual PD-sensor kamera, full stage stereohøjtalere, 4.500 mAh batteri med 30W hurtig opladning. Her er der masser af kræfter, en kamera med stor hastighed, 4K-skærm og lyd i topklasse. Og så har den både 3,5 mm jackstik og plads til MicroSD-hukommelseskort. Hvad mere kunne man ønske sig? Vi gør nu klar til en test på Sony Xperia 1 III, så vi kan se om den lever op til forventningerne.

Se også: De bedste telefoner lige nu