Hyundai: Slut med at udvikle dieselmotorer

Hyundai Motor Group er officielt stoppet med at udvikle ​​dieselmotorer. Det er deres sidste skridt i skiftet hen mod udelukkende at producere nulemissionskøretøjer. Samtidig teaser de for elbilen Ioniq 5.

Hyundai: Slut med at udvikle dieselmotorer

Hyundai Motor stoppede, ifølge kilder, med at udvikle ​​nye dieselmotorer allerede sidste halvdel af forrige år. Bilproducenten vil ikke lancere nogen nye dieselmotorer fra nu af, men de vil dog frigive delvis opdaterede versioner af eksisterende modeller.

R-motorer til SUV-modeller som Hyundai Motors Santa Fe- og Tucson- og V-motorer til mindre modeller som Hyundai Accent og Kia Soul er blandt de dieselmotorer, der er udviklet af den koreanske bilproducent.

Det strategiske træk fra Hyundai Motors er helt i tråd med andre globale bilproducenter, som også har planer om at stoppe med at udvikle på dieselmotorer.

Læs også: Skoda Enyaq IV lanceret – Her er Skodas første elektriske SUV

Ioniq 5 får 62 km rækkevidde på 5 minutter

Hyundai Motor har en målsætning om sidde på mellem otte og ti procent af verdens EV-marked inden 2040. Det forventes, at de lancerer Ioniq 5 – der er den første EV, der er baseret på den nye EV-dedikerede E-GMP-platform – i det første kvartal i år. Platformen skal tjene som grundlag for i alt 23 nye elbiler i løbet af de næste fem år.

Ioniq 5 er den første bil i Hyundais EV-brand, og den virkelige stjerne er dens hurtigopladende teknologi – den får nemlig over 62 km rækkevidde på en 5-minutters opladning. En video fra Hyundai hævder endda, at den kan komme over 100 km på kun fem minutters opladning. Rækkevidden med et fuldt pladt batteri skulle blive lige under 500 km.

Hyundai planlægger at afsløre Ioniq 5 i februar 2021.

Se også: Nye elbiler, teknologier i biler og apps til biler