VW må stoppe salget af de billigste ID.3 og Golf-varianter

Volkswagen har midlertidigt suspenderet salget af deres populære ID.3 elbil i den billigste variant samt Golf. Årsagen skulle være chipmangel.

VW må stoppe salget af de billigste ID.3 og Golf-varianter

Halvlederkrisen er langt fra slut og rammer stadig bilindustrien hårdt. Så hårdt, at selveste VW nu må se sig nødsaget til at stoppe bestillinger af deres enormt populære elbil, ID.3 i den billigste udgave.

Læs også: 30 millioner Volkswagen-biler får 4G-teknologi fra Huawei

Som følge af mangel på halvleder har nogle virksomheder sat medarbejdere på deltidsarbejde, mens andre producenter leverer biler med en dramatisk reduktion i udstyr. Og nu tager det en dramatisk drejning for Volkswagen, da de ikke kan skaffe de nødvendige hukommelseschips længere. Derfor er de blevet nødt til, at stoppe bestillinger af basismodellerne af VW Golf og VW ID.3.

Det betyder, at ID.3 Pure med 45 kWh-batteri (startpris fra 249.995 kroner) og VW Golf med 90 hk 1.0 TSI ikke længere kan bestilles, skriver de tyske medie Auto Motor und Sport. Har du allerede bestilt, så er der dog ingen grund til bekymring:

“På grund af de igangværende flaskehalsproblemer med hensyn til halvledere er der i øjeblikket et begrænset udbud af forskellige basismodeller. Derfor har vi besluttet at reducere leveringen midlertidigt – allerede bestilte biler vil naturligvis blive produceret!”, forklarer en talsmand fra VW.

Det er værre for dig der ikke har bestilt, men går med overvejelserne. For har man ikke bestilt en ID.3 Pure, så må man vente mindst fire måneder endnu.

Volkswagen ID.3
Vil du gerne bestille Volkswagen ID.3, så kan du komme til at vente længe på den.

Læs også: VW har nu Europas største elbil-fabrik

Salget af VW ID.3 i Danmark

Volkswagens ID.3 har i år været en meget populær elbil i Danmark. Ifølge statistik fra De Danske Bilimportører, så lander ID.3 på en tredjeplads over de mest solgte elbiler i Danmark i år. Den er kun overgået af VWs egen ID.4 og Teslas Model 3. Kigger vi på juli måned, så ligger ID.3 på en andenplads. Der er blevet indregisteret 858 styk VW ID.3 indtil videre i 2021.

Samlet set har elbilerne kun 8 procent af bilmarkedet, men der opleves fremgang. Elbilerne udgjorde 10 procent af bilsalget i juli, hvilket er en stigning på 4,7 procentpoint sammenlignet med juli sidste år.

Læs også: Senest i 2035 sælger Volkswagen ikke længere benzinbiler