Test af OnePlus 8T – den du skal købe

OnePlus 8T viser, at man ikke behøver købe de dyreste premium-telefoner - Se video med test af OnePlus 8T samt de bedste alternativer.

OnePlus 8T er ganske enkelt den telefon fra OnePlus, du bør købe, hvis pris og kvalitet skal gå op i en højere enhed. Test af OnePlus 8T med for og imod køb, pris samt de bedste alternativer.

Telefonen har mange ting, der taler for et køb. Den har stort set samme specifikationer og funktioner på de mest væsentlige dele på en mobil som de dyrere modeller i 8-serien fra OnePlus. Og på enkelte punkter er den bedre.

Se også: Test og anmeldelser af telefoner

Test af OnePlus 8T

For køb af telefonen

Det betyder skærm af høj kvalitet med gode farver og skarpe detaljer samt et meget flydende billede. Brugerfladen er hurtig og let at bruge med Android 11 og OxygenOS 11. Kameraet er godt og tager fine billeder generelt. Den er god til gaming og underholdning generelt. Designet er godt og format dejligt.

Batteritiden er rigtig fornuftig og ligger i den gode ende. Den helt store nyhed på batterifronten er dog den sindssygt hurtige opladning af batteriet. Med den medfølgende 65W-oplader kan man lade telefonen op 0-50 procent på 15 minutter og helt op på kun 35 minutter. Det er rekordhurtigt for en mobil i dag på det danske marked.

Se også: Sammenlign priser på smartphones

Mod køb af telefonen

Den døjer dog med halv dårlig antennekvalitet, der kan give udfordringer uden for de større byer, hvor mobildækningen kan være dårlig.

Designet er som nævnt flot, men den er ekstremt glat og et cover et nødvendigt for et solidt greb. Den har ikke jackstik og understøtter ikke trådløs opladning.

Pris på OnePlus 8T

OnePlus 8T har en pris fra 4.699 kroner – det er den vejledende pris. Den kan købes hos de fleste danske teleselskaber og webshops. Sammenlign aktuelle priser på OnePlus 8T.

Alternativer til telefonen kan være Motorola Moto G 5G Plus, Samsung Galaxy S20 FE og OnePlus 8 Pro.