Vælg batteri med omhu, når du udskifter det i AirTags

Når CR2032-knapcellebatterierne i AirTags en skønne dag skal udskiftes, bør du købe et nyt knapcellebatteri uden bitterstofbelægning.

Vælg batteri med omhu, når du udskifter det i AirTags

Apples AirTags er smarte, små og nemme at bruge. Og Apple har også sørget for, at du kan forlænge levetiden på dem ved blot at udskifte det lille batteri i AirTags af typen CR2032.

Men du bør ikke bare købe et hvilket som helst CR2032-knapcellebatteri. På Apples hjemmeside gør firmaet nemlig opmærksom på, at nogle CR2032-batterier ikke nødvendigvis vil virke i AirTags:

“CR2032-batterier med bitterstofbelægning fungerer muligvis ikke med AirTag eller andre batteridrevne produkter, afhængigt af belægningens placering i forhold til batterikontaktpunkterne”.

Læs også: De nye Apple AirTags finder ting, du har tabt

Batterier med bitterstofbelægning kan give problemer

Det sker til tider, at små børn kommer til at sluge batterier, hvilket kan være livsfarligt. Det fandt batteriproducenten Duracell sidste år en løsning på. Den tilføjede en belægning af bitterstoffer, der smager afskyeligt ved selv den mindste berøring i munden. Det skulle altså afhjælpe problemet med børn, der kommer til at sluge de små knapcellebatterier.

Desværre er disse bitterstofbelægninger ikke altid kompatible med AirTags. Nogle batteriproducenter påfører nemlig denne tynde belægning på steder af knapcellebatteriet, som forhindrer kontaktpunkterne på batteriet at overføre strøm til AirTags.

Hvis du vil være sikker på, at din AirTags virker efter en batteriudskiftning, bør du altså vælge et batteri til dine AirTags uden denne bitterstofbelægning.

Læs også: Apple klar med eget Magsafe Battery Pack: Pris og tilgængelighed