iPad-bøger skal lånes på biblioteket
Apples iPad og andre tablets er et medie til alt slags litteratur, og derfor skal danske biblioteker have iPads og bøger tilgængeligt. Det mener Litteratur-konsulent ved Aarhus bibliotekerne Lise Kloster Gram.
– “Vores mission er ikke at stille iPads til rådighed for folk, men at stille litteratur-oplevelser til rådighed, og hvis det er på iPad, ja så skal vi også tilbyde det. iPad’en er kun et medie, litteraturen er vores virkelige opgave”, fortæller Lise Kloster Gram til DR Nyheder.
Aarhus Kommune har dog sagt nej til, at støtte projektet, men med 100.000 kroner i ryggen fra Kunststyrelsen, håber Lise Kloster Gram at projektet er en realitet om et halvt år.