Sammenlign elbiler på pris & kvaliteter
Find bedste og billigste elbil for dig og familien. Sammenlign alle elbiler på pris, specifikationer og kvaliteter, og se vores Elbiler Bedst I Test. Vores motorjournalister tester alle elbiler og guider til de bedste priser ved både køb og privatleasing af de nyeste, og mest populære elbiler i Danmark. Læs mere om hvordan vi sammenligner elbiler.
Nyeste elbiler på det danske marked
Oversigten viser de seks nyeste elbiler på det danske marked. Bestil en gratis og uforpligtende prøvetur, og bliv klogere på de nyeste biler.
Tabellen viser de seks nyeste elbiler på det danske marked. Oversigten er baseret på elbilproducenternes lanceringsdato i Danmark.
Mest populære elbiler i Danmark
Se alle elbiler rangeret efter popularitet i Danmark. Oversigten viser priser ved køb og privatleasing, testscore på kvalitet og sikkerhed, og mulighed for at prøvekøre elbilen. Populariteten er baseret på hvor populære elbilerne er på Mobilsiden.dk og i antal søgninger på Google & Bing.
Tabellen viser alle elbiler på det danske marked rangeret efter popularitet løbende syv dage. Rangeringen af mest populære elbil i Danmark er baseret på antal sidevisninger på Mobilsiden.dk kombineret med antal ugentlige søgninger på Google og Bing. Oversigten viser i tillæg elbilernes priser ved køb og leasing, kvalitetsbedømmelser af førende motorjournalister, EURO NCAP Crashtest, billedgalleri og elbilernes tilgængelighed for bestilling af prøvekørsel.
Fokus på kvalitetstest og priser ved køb & privatleasing af elbiler
Vi sammenligner alle elbiler på pris, kvaliteter og specifikationer og guider dig til de bedste priser ved privatleasing og køb. Vores motorjournalister er kyndige og uvildige elbileksperter og deres test af elbilerne på det danske marked er grundige. Vores Elbiler Bedst I Test er anerkendt af elbilbranchen og af landets største medier, hvorfra vi ofte refereres til som eksperter på elbiler og elbilmarkedet.
Elbilproducenterne og forhandlerne af elbiler tilbyder forskellige priser, alt efter om man ønsker at købe eller lease. Vores prissammenligninger af elbiler reflekterer således de vejledende priser ved både køb og privatleasing.
Ved at sammenligne elbilernes priser ved køb og leasing, og ved at sammenholde respektive priser med vores Guide til privatleasing vs. køb får du et godt billede af dine alternativer og muligheder på elbilmarkedet. Vores mission er at gøre det let at sammenligne leasingtilbud, købspriser og alle kvaliteterne ved elbilerne.
”Elbiler er Gadgets på fire hjul. Som ved enhver anden ny teknologi, vil der være mange pump på vejen. Vi ser det som vores opgave at kaste lys over de mange blindgyder og guide danskerne i retning af de bedste elbiler”,
Nicolas Fredriksen, Ansvarshavende Redaktør på Mobilsiden.dk.
- Nyeste elbiler på det danske marked
- Mest populære elbiler i Danmark
- Fokus på kvalitetstest og priser ved køb & privatleasing af elbiler
- Leasingtilbud på privatleasing – Kommer an på pris, vilkår & risiko
- Test og bedømmelser af elbilernes kvaliteter
- Type – Sedan, Stationcar, Mikrobil, SUV, Crossover m.fl.
- Elbilernes sikkerhed, crashtest & specifikationer
- Elbilproducenternes egne crashtest er valide data
- De bedste motorjournalister
- Kommende, nyeste og mest populære
- Den bedste og billigste elbil for dig og familien
- Bestil en prøvetur – du bør altid prøvekøre elbilen
- Elbiler er gadgets på fire hjul
- Det danske elbilmarked bør satse på online marketing
Sådan kan du sammenligne elbiler
På Mobilsiden kan du sammenligne elbilernes priser ved både køb og privatleasing, og sammenligne elbilernes specifikationer, kvalitetsbedømmelser og sikkerhed. For hver elbil har vi også et omfattende billedgalleri der viser elbilen fra alle dens indvendige og udvendige vinkler.
”Sammenlign elbiler på pris, kvaliteter & sikkerhed – Find den bedste og billigste elbil for dig og familien”.
Vi opdaterer løbende priserne ved både privatleasing og køb, og vi er blandt de første til at vise de nyeste elbiler på det danske marked. I tillæg opdaterer vi listen over de mest populære elbiler på markedet flere gange dagligt.
Af vores oversigter fremgår elbilernes kvalitetsbedømmelse, sikkerhedstest, bedste købspris og bedste månedlige leasingydelse. I tillæg kan du se elbilernes tilgængelighed for bestilling af prøvetur.
Vi har særlig fokus på at præsentere Elbiler Bedst I Test, De bedste familiebiler og De absolut bedste elbiler på markedet. I tillæg rangerer vi alle elbiler efter bedste; rækkevidde, infotainmentsystem og mange andre kvalitetsparametre.
Vores redaktion gør en dyd ud af at bringe de seneste nyheder og kvalificerede rygter om kommende og nyeste elbiler. Vores anerkendte motorjournalister sidder hver uge bag rattet i en ny elbil til test og deres bedømmelser og anmeldelser er blandt vores mest populære redaktionelle stof.
Jeg håber du med vores platform og ved hjælp af vores elbileksperter kan finde den bedste elbil for dig og familien. Det er hvert fald vores intention at du her på Mobilsiden, skal kunne sammenligne alle elbiler på pris, kvalitet og specifikationer.
Venlig hilsen
Nicolas Fredriksen
Markedsanalytiker & Ansvarshavende redaktør på Mobilsiden.dk.
Til toppen
Leasingtilbud på privatleasing – Kommer an på pris, vilkår & risiko
Priserne på elbiler ændrer sig ofte, og derfor er vores priser ikke altid dagsaktuelle. Aktuelle priser ved privatleasing vil også variere, alt efter hvilken variant af den enkelte bilmodel du kigger på, og hvilken udstyrspakke den enkelte forhandler inkluderer i leasingtilbuddet.
Når det gælder sammenligning af leasingtilbud, er priserne og vilkårene ofte meget uoverskuelige. Ved privatleasing vil priserne typisk variere på tværs af varianter af bilen, forskellige kampagnetilbud og specifikke vilkår i de enkelte leasingtilbud. At finde det bedste leasingtilbud kan derfor være som at finde nålen i høstakken.
Det bør her bemærkes, at selve vilkårene i leasingaftalen har stor indflydelse på prisen, du reelt ender med at betale ved privatleasing af elbil. Et leasingtilbud kan virke meget tillokkende med en lav udbetaling og lave månedlige leasingydelser, men hvis vilkårene i leasingtilbuddet forpligter dig til at bære en række ekstraomkostninger, kan selv det bedste leasingtilbud vise sig at blive ekstremt dyrt.
Forpligtelser og potentielle ekstraomkostninger, som du bør være særlig opmærksom på, er begrænsninger i forhold antal årligt kørte kilometer og alle afgifter, og alle forsikringer, som ikke er inkluderet i leasingtilbuddet. Hertil bør du være meget opmærksom på, i hvilken grad dækskift (sommer/vinter), service, garantier og reparationer er inkluderet i tilbuddet.
Alle udgifter, der er inkluderet i leasingtilbuddet, bør betragtes som et plus, mens alle udgifter og forpligtelser, som ikke er inkluderet i leasingtilbuddet, bør betragtes som et minus.
Vi bestræber os på at vise opdaterede priser ved både køb og privatleasing af alle elbiler, men da vi ikke kan garantere, at vi reflekterer de dagsaktuelle priser, bør vores priser udelukkende tjene som en rettesnor. Du kan imidlertid altid finde de aktuelle priser, både ved køb og privatleasing, ved at tjekke forhandlernes hjemmesider. Det er også på forhandlernes hjemmesider, at du finder alle de afgørende detaljer ved vilkårene, der gøres gældende for det enkelte leasingtilbud.
”At købe elbil er en risikosport. Gensalgsværdien er usikker og den teknologiske udvikling går hurtigt. Privatleasing af elbil kan virke dyrt, men du slipper for at brænde nallerne på et dumt køb. Privatleasing kan vise sig at være meget billigere end selv det bedste køb”,
Nicolas Fredriksen, Ansvarshavende Redaktør på Mobilsiden.dk.
Bør du købe eller privatlease elbil
Det er absolut på sin plads med en guide til privatleasing af elbil. Markedet for privatleasing af elbiler er ekstremt uoverskueligt, og hertil bør man huske på, at privatleasing kun bør betragtes som et alternativ til køb. Om du bør købe eller lease elbil, er således et meget komplekst spørgsmål, som der ikke kan gives entydige svar på. Vi har imidlertid udarbejdet en guide til privatleasing af elbil, som sikrer, at du ikke kan træde meget ved siden af, når det gælder køb kontra leasing af elbil.
Fik vi nævnt, at det at købe elbil er langt mere kompliceret end leasing? Ved at købe elbil bærer du nemlig selv hele risikoen ved det at eje og realisere værditabet, når du en dag står og skal sælge din brugte elbil. En grundlæggende fordel ved at lease elbil er derfor forbundet med, at du ikke bærer nogen risiko ved elbilens værditab.
Vores guide fungerer som en tjekliste over spørgsmål, du bør stille dig selv, inden du beslutter dig for enten at købe eller lease elbil. Vores guide giver ingen endegyldige svar. Om du bør købe eller privatlease elbil, er til syvende og sidst et spørgsmål, du selv må finde svaret på. Vores guide hjælper dig kun godt på vej.
Test og bedømmelser af elbilernes kvaliteter
Vi sammenligner selvfølgelig ikke elbilerne uden at have et skarpt og kritisk øje rettet på elbilernes kvaliteter. Derfor tester vi alle elbiler, som elbilproducenterne lader os teste i en hel uge. Vi tester elbilerne, og når vi har testet dem, bedømmer vi dem, og når vi har bedømt dem, skriver vi en udførlig anmeldelse af dem.
Vi anbefaler: Læs de seneste anmeldelser af elbiler
Bybil, Mellemklasse, Stor mellemklasse & Premium
Vores bedømmelser og sammenligninger af elbiler deler bilerne op i fire klasser: Bybilklassen, mellemklassen, elbiler i stor mellemklasse og elbiler i Premium-klassen. Den største forskel mellem Klasserne er elbilernes størrelse, ydelse, udstyrsniveau, pris og Brand-value (Ferrari har større Band-Value end Fiat).
Vores test og bedømmelser og prissammenligninger af elbiler tager altid udgangspunkt i elbilens Type og Klasse, idet vi selvfølgelig kun sammenligner den enkelte elbil med alle andre elbiler af samme Type og Klasse.
Vores kvalitetsbedømmelse og sammenligning af priser ved køb og leasing af den enkelte elbil er således altid forankret i niveauet for elbiler i samme Klasse og Type. Det giver absolut god mening, idet en bybil altid bør sammenlignes med andre bybiler og ikke med dyre luksusbiler i Premium-klassen.
Type – Sedan, Stationcar, Mikrobil, SUV, Crossover m.fl.
Elbilernes Klasse har betydning for, hvordan vi på redaktionen klassificerer elbilerne på et overordnet plan. Ved at sammenligne elbilerne ud fra type (f.eks.: SUV, Sedan, Coupe, Mikrobil etc.) kan du meget let indsnævre alternativerne og lave specifikke og retvisende sammenligninger.
For eksempel ved udelukkende at sammenligne alle stationcars på tværs af klasser. Derved får du det fulde overblik over alle stationcars på tværs af alle
elbilproducenter.
Præmissen for vores test er, at vores elbileksperter – Daniel Søgaard Hald og Lasse Olsen – tester elbilerne på 10 forskellige kvalitetsparametre, og at de kan forholde sig ubegrænset kritisk til følgende kvalitetsparametre.
10 kvalitetsparametre, vi tester alle elbiler på
- Design og kvalitet – subjektiv vurdering af bilens lækkerhed og finish.
- Rækkevidde og opladning – vi kigger på batteri og lade hastighed.
- Infotainment – software, skærm og brugervenlighed.
- Selvkørende egenskaber – kvaliteten af køre- og parkeringsassistenter.
- Køreoplevelse og ydelse – acceleration, tophastighed og kørsel på by, landevej og motorvej.
- Komfort – støj, siddepladser, bagageplads og oplevelse.
- Udstyrsniveau – hvor meget udstyr får man med til prisen.
- Bæredygtighed – CO₂-aftryk, miljø- og klimabelastning ved produktion.
- Sikkerhed – kollisionstest og sikkerhedsmekanismer.
- Garanti og service – fabriksgaranti, batterigaranti og inkluderet service.
Hvert af de 10 kvalitetsparametre bedømmes ud fra en skala fra 1 til 10, hvor 10 er højest. Summen af bedømmelserne udtrykkes ved en samlet score på ##/100.
Jo højere den samlede score er, des bedre vurderes elbilen af være.
Høj bedømmelse af elbilens kvaliteter bør aldrig stå alene. Kvaliteten bør altid ses i lyset af prisen. Det er muligt, at kvaliteten er skyhøj, men hvis prisen er helt til månen, er kvaliteten ikke jordnær. Kvalitet og pris bør derfor altid ses og betragtes i det samme lys.
I vores kvalitetsbedømmelser af elbiler tager vi højde for sammenhængen mellem kvaliteter og pris. Ved at udregne elbilernes kvalitet/pris-ratio kan vi meget enkelt rangere elbilerne i forhold til, hvor meget kvalitet du får for pengene.
Elbilernes kvalitet/pris-ratio
Inden man vælger elbil, kan det være rart at se, hvor meget kvalitet man rent faktisk får til prisen. Ved at sammenligne elbilernes kvalitet/pris-ratio kan du let se, hvor meget kvalitet du får til prisen. Jo højere kvalitet/pris-ratio, des mere kvalitet får du for pengene.
Elbiler, som vi har testet og bedømt til en samlet score på 65/100 eller højere, modtager tillægspoint på den samlede test score, hvis også prisen er i orden. Det er her elbilernes, at kvalitet/pris-ratio får praktisk betydning for vores samlede bedømmelse af den enkelte elbil.
Grundlaget for vores beregning af kvalitet/pris-ratio er elbilens aktuelle salgspris inkl. moms. Priser gældende for privatleasing indgår ikke i beregningen. Ej heller i de tilfælde hvor privatleasing er billigere end køb.
Tillægspoint ved brug af kvalitet/pris-ratio:
Kvalitet/pris-ratio < 1 => Nul tillægspoint – Prisen er for høj ift. kvaliteten.
Kvalitet/pris-ratio = 1 til 2,25 => Nul tillægspoint – Prisen matcher kvaliteten.
Kvalitet/pris-ratio = 2,25 til 2,49 => Ét tillægspoint – OK kvalitet til prisen.
Og så fremdeles. Jo højere kvalitet/pris-ratio, des flere tillægspoint til den samlede testscore vil den enkelte elbil blive tildelt i vores bedømmelse. Der gives helt op til 10 tillægspoint i den samlede bedømmelse, hvilket indikerer, at elbilen har Exceptionel høj kvalitet til en relativt lav pris.
Elbilernes kvalitet/pris-ratio er et velegnet kompas, der kan styre dig udenom de dumme køb og i retning af de gode køb. Bemærk at vores kvalitet/pris-ratio udregnes for den samlede kvalitetsbedømmelse. En elbil kan således godt score højt på enkelte kvalitetsparametre og få en lav kvalitet/pris-ratio.
Hvis du f.eks. går målrettet efter at finde bedste elbil til familier, bør du selvfølgelig stille skarpt på de kvaliteter, der er særligt afgørende for familien såsom sikkerhed, komfort, pris og driftsøkonomi (Rækkevidde pr. opladning), og derfor skele mindre til bilens samlede kvalitet/pris-ratio.
Bedst til prisen
Elbiler Bedst I Test, er elbiler som inden for sin Type og Klasse, scorer højt på både kvalitets- og sikkerhedsbedømmelser (EURO NCAP Crashtest eller Crashtest fra andet testmiljø). Elbiler Bedst I Test er således elbiler som scorer højt på kvalitet og sikkerhed, og som har en relativt lav pris (Dvs. at elbilen giver meget kvalitet for pengene).
”Elbiler Bedst I Test, er elbiler hvor den samlede bedømmelse af kvalitet og sikkerhed er relativt høj, og hvor prisen er relativt lav.
Nicolas Fredriksen, Ansvarshavende Redaktør på Mobilsiden.dk.
For at gøre det lettere at sammenligne elbilernes priser, kvaliteter og sikkerhed har vi som nævnt benyttet os af en beregning af elbilernes kvalitet/pris-ratio, som ganske enkelt er en udregning af, hvor meget kvalitet, herunder sikkerhed, man får til prisen. Den bedste elbil til prisen er således den elbil, der har den højeste kvalitet/pris-ratio, hvilket korresponderer med vores udmærkelse Elbil Bedst I Test.
Vi påstår på ingen måde, at den bedste elbil til prisen er den bedste elbil for dig.
Vi siger bare, at det er en rigtig god idé også at sammenligne elbilernes kvalitet/pris-ratio for derved at kvalitetssikre, at man ikke køber katten i sækken.
Den bedste elbil til prisen er ikke nødvendigvis den bedste for dig. Valg af elbil afhænger rigtig meget af præferencer, behov og betalingsvilje. Hvilken elbil der er bedst til prisen, bør derfor kun være vejledende.
Det eneste, vi insisterer på, er, at det kan være en rigtig god idé at sammenligne elbilernes priser og kvaliteter i samme åndedrag. Ved at sammenligne kvalitet/pris-ratio – på alle elbiler af samme Type og Klasse – får du et godt overblik og en rigtig god rettesnor for, hvilken elbil der er bedst til prisen indenfor en bestemt Type eller Klasse.
Vi kan kun anbefale, at man kigger nærmere på de bedste elbiler til prisen eller aktivt søger efter Elbiler Bedst I Test. Om ikke andet risikerer du kun, at den bedste elbil til prisen kan være en meget positiv overraskelse.
Til toppen
Elbilernes sikkerhed, crashtest & specifikationer
For test og bedømmelse af elbilernes sikkerhed ved kollisioner støtter vi os til Euro NCAPs uvildige og videnskabelige crashtest af elbiler. Vores motorjournalister er de bedste til at teste elbilernes køreoplevelse, software, infotainmentsystem, brugervenlighed, komfort, design m.m., men Euro NCAP er Europas bedste og mest troværdige testmiljø til test af elbilernes sikkerhed ved kollisioner. Derfor er det deres data, vi benytter ved bedømmelse af elbilernes sikkerhed ved kollisioner.
Euro NCAPs crashtest af elbiler er uvildige og omfattende. Elbilernes sikkerhed for børn, chauffør, passager og bløde trafikanter ved kollision bliver testet for alle tænkelige vinkler og hastigheder i omfattende crashtest.
Euro NCAP tester sikkerheden i de fleste elbiler på det europæiske marked. Deres grundige crashtest af elbiler udmønter sig i en score, der rater elbilernes sikkerhed fra 0 til 5 stjerner.
Det er med udgangspunkt i disse crashtest, at vi bedømmer elbilernes sikkerhed for selve bilen, børn, chauffør, passagerer og bløde trafikanter. Data fra Euro NCAPs crashtest indgår i vores samlede bedømmelse af elbilerne og i vores fremstilling af elbilernes specifikationer.
Elbilproducenternes egne crashtest er valide data
Hvis Euro NCAP ikke har testet den pågældende elbil, hviler vores bedømmelse af elbilernes sikkerhed på elbilproducentens egne crashtest. Umiddelbart lyder dette tvivlsomt, men samtlige elbilproducenter er forpligtede til at kollisionsteste deres biler og levere pålidelige data, som senere kan efterprøves af uvildige testmiljøer.
I det hele taget er der ret strenge krav for godkendelse af elbiler på de europæiske veje, og det er uanset elbilproducenterne selv, som skal dokumentere elbilernes sikkerhed og kollisionstest, inden elbilerne accepteres for salg i EU.
Lad det være sagt, fattet og vedtaget. Samtlige elbiler på det europæiske elbilmarked holder en meget høj sikkerhedsmæssig standard. Du kan således være relativt tryg ved, at alle elbiler på de danske veje holder en høj sikkerhedsmæssig standard.
Vi har derfor tillid til, at elbilproducenterne kan levere valide data fra egne test af elbilernes sikkerhed og standardiserede crashtest. Dog forholder vi os sådan, at sikkerhedstest udført af Euro NCAP rangeres højere end sikkerhedstest udført af elbilproducenterne selv. Det er kun i fraværet af data fra Euro NCAP, at sikkerhedstest udført af elbilproducenterne gøres relevante i vores bedømmelse af elbilernes sikkerhed.
Elbilernes sikkerhed vurderes individuelt
Kollisions- og crashtest af elbiler giver vigtige informationer om elbilernes sikkerhed, men videnskabeligt udførte kollisionstest giver ikke det fulde billede. Vores motorjournalister er enormt optagede af elbilernes sikkerhed, hvorfor de i tillæg til crashtest også bedømmer elbilernes generelle sikkerhedsforanstaltninger såsom køre- og parkeringsassistenter, udsyn fra spejle og blinde vinkler.
I vores vurdering af elbilernes sikkerhed hviler bedømmelsen derfor altid på en samlet vurdering af elbilens objektive crashtest og af testkørerens subjektive vurdering af elbilens køre- og parkeringsassistenter, orienteringsmuligheder via spejle og begrænsninger af blinde vinkler.
Den mest sikre elbil på markedet er ideelt set en elbil, som scorer maksimalt i Euro NCAPs crashtest, som er fri af blinde vinkler, og som har de bedste køre- og parkeringsassistenter. Vores samlede bedømmelse af elbilernes sikkerhed er således baseret på en samlet vurdering af hver enkelt elbil.
Elbilernes specifikationer
Der hvor elbilernes crashtest afslører elbilernes sikkerhed når det går galt, røber elbilernes specifikationer det meste om elbilernes kvalitetsmæssige standard, og med specifikationerne kan du rent faktisk også holde elbilproducenten op mod, hvad der er lovet ved både køb og leasing.
”Elbilens specifikationer er elbilens varedeklaration og beskrivelse af alle objektivt målbare kvalitetsparametre. Specifikationerne er gode at kigge på når flere elbiler skal sammenlignes og gode at henvise til hvis der skal gøres indsigelser mod elbilproducenten”,
Nicolas Fredriksen, Ansvarshavende Redaktør på Mobilsiden.dk.
Det er ofte elbilens specifikationer, der gøres gældende ved tvivl om for eksempel rækkevidde, batterilevetid, acceleration og fremtidige software opdateringer.
Du kommer rigtig langt ved at sammenligne elbilernes priser og kvaliteter. Test og bedømmelser siger rigtig meget om elbilernes specifikke kvaliteter, men det fulde detaljerede billede får du imidlertid kun ved at kaste et blik på elbilernes faktiske specifikationer.
Kun ved at kigge på elbilens specifikationer får du eksakte informationer om faktiske egenskaber såsom ud- og indvendige mål, acceleration, tophastighed, rækkevidde, bagagekapacitet og meget andet. I tillæg danner elbilens specifikationer ofte grundlaget for, i hvilket omfang du kan stille elbilproducenten eller forhandleren til ansvar, hvis der skulle opstå en konflikt.
Elbilernes specifikationer er også nyttige hvis man vil sammenligne flere elbiler op mod hinanden. At man specifikation for specifikation kan matche elbilernes kvaliteter op mod hinanden er absolut noget vi anbefaler når man sammenligner elbiler.
Vores angivelse af elbilernes specifikationer er yderst detaljerede og er hentet fra elbilproducenternes egne tekniske data. I tillæg til elbilernes tekniske data inkluderer specifikationerne også kollisions- og sikkerhedstest fra f.eks. Euro NCAP, kvalitetsbedømmelser fra uvildige tyske, norske og engelske testmiljøer og resultater af vores egne test og elbilernes aktuelle priser.
Alle specifikationer er opstillet i meget overskuelige tabeller, der gør det let at sammenligne elbilerne med hinanden. Ved at sammenligne elbilernes specifikationer, priser og diverse kvaliteter kan du hurtigt finde elbilen, der passer bedst til dig og familien.
De bedste motorjournalister
I tillæg til at sammenligne priser ved køb og privatleasing gør Mobilsiden det også let at sammenligne elbilernes kvaliteter, herunder elbilernes sikkerhed, og specifikationer. Motorjournalisterne – testkørerne – på Mobilsiden.dk gør en stor dyd ud af at teste og bedømme elbilerne grundigt, idet test af elbiler altid forløber over en hel uge.
”Vores test og bedømmelser af elbiler er grundige, uvildige og baseret
på et unikt testregime, hvor elbilernes infotainmentsystem,
brugervenlighed, komfort og design er i fokus”.
Vores motorjournalister tester alle elbiler på det danske marked, og vores journalister er blandt de mest erfarne testkørere af sin slags i Norden.
I de tilfælde vores journalister og elbileksperter ikke selv har haft anledning til at teste og bedømme den enkelte elbil, hviler kvalitetsbedømmelserne på metastudier af testscorer, som elbilen har opnået ved flere uvildige og anerkendte testmiljøer i Tyskland, England og Norge. På baggrund af metastudiet udregner vores motorjournalister en samlet kvalitetsbedømmelse af elbilen.
Ved at sammenligne elbilernes priser (køb og privatleasing), specifikationer og kvalitetsbedømmelser finder du let frem til elbilen, der passer bedst til dine behov og pengepung.
Vores sammenligninger af elbiler er uvildige og baseret på elbilernes priser ved køb, aktuelle leasingtilbud og på kvalitetsbedømmelser foretaget af kyndige elbileksperter på Mobilsiden og af de bedste motorjournalister i Tyskland, England og Norge.
På Mobilsiden.dk er vi stolte af at kunne præsentere dig for de bedste motorjournalister i Danmark, Daniel Søgaard Hald og Lasse Olsen.
Vores dedikerede elbileksperter har flere års erfaring med at teste, kvalitetsbedømme og skrive anmeldelser af elbiler og teknologien bag de smarte gadgets på fire hjul.
Lasse og Daniel kan absolut intet om forbrændingsmotorer og den komplekse mekanik i benzin- og dieseldrevne biler, men de kan absolut alt om tech, hardware, software og brugergrænseflader i smartphones, tablets, computere, gadgets og elbiler. De bedste motorjournalister er selvfølgelig også blandt de førende tech-eksperter i Norden og elbiler er nu en gang kun avancerede gadgets på fire hjul.
Til toppen
Bedst i Test
Hvem er bedst til at rangere Elbiler Bedst i Test. Det er selvfølgelig Danmarks bedste tech-eksperter. Vores motorjournalister, Lasse Olsen og Daniel Søgaard Hald, mener det seriøst. Elbiler er langt på vej kun iPads på fire hjul. I deres øjne er elbiler nemlig – i stor udstrækning – at sammenligne med smartphones, iPads og andre Gadgets, områder som de gennem mange år har interesseret sig gevaldigt meget for.
”Elbiler Bedst I Test er frankeret i test gennemført af Danmarks bedste motorjournalister. Bedst I Test – Så kan du være sikker på at elbilens kvaliteter og sikkerhed er i Top, og at prisen er God”,
Nicolas Fredriksen, Ansvarshavende redaktør på Mobilsiden.dk.
Deres kompetencer er forankret i en tech-verden som er fuld af innovation i en uforudsigelig og hurtig udvikling. En verden som de længe har udforsket og kortlagt med fokus på at afdække fordele og ulemper. Deres kompas har altid været rettet mod Hr. & Fru Danmarks interesser, og deres fokus har altid været møntet på at afsløre teknologiens manglende brugervenlighed og praktiske anvendelighed.
Det er med denne kritiske tilgang til teknologien, at Lasse og Daniel også har kastet sig over elbilerne og elbilteknologien – Sammen dækker de nyhedsbilledet og sammen prøvekører og tester de elbilerne på de danske veje.
Deres grundige test udmønter sig i grundige bedømmelser og anmeldelser af elbilerne på det danske marked – Deres rangering af Elbiler Bedst i Test, er noget vi virkelig værdsætter her på redaktionen og et format som vi håber også danskerne vil blive glade for i deres valg af elbil.
Elbiler Bedst I Test er redaktionens kvalitetsstempel af elbiler der kombinerer; Høj samlet bedømmelse af kvaliteter og sikkerhed med en relativt lav pris.
Lasse og Daniel har længe været blandt landets mest anerkendte tech-journalister, men de har udvidet paletten og er nu også anerkendte som værende blandt Danmarks førende motorjournalister. At følge deres nyhedsdækning om elbiler er derfor en klar anbefaling til alle danskere, som ønsker at blive klogere på elbiler, elbilteknologien og de gode valg.
Kommende, nyeste og mest populære
Vi holder dig opdateret på kommende, nyeste og mest populære elbiler på det danske marked. Vores oversigt af de mest populære og nyeste elbiler opdateres flere gange dagligt. Introduktionen af nye elbiler sker i et rasende tempo, hvorfor redaktionen også er hurtig på aftrækkeren og bringer seneste nyt om kommende elbiler.
Den mest populære elbil i Danmark kan skifte fra dag til dag i takt med, at nye elbiler introduceres og ved pludselige ændringer i priser og forventninger. Vores rangering af de mest populære elbiler er derfor baseret på antallet af danskernes søgninger på Google, Bing og Mobilsiden.dk.
”Vores redaktion har fokus på de aktuelle nyheder, test & bedømmelser og kvalitets- & prissammenligninger af elbiler”,
Nicolas Fredriksen, Ansvarshavende redaktør på Mobilsiden.dk.
Først med de nyeste elbiler
Det er ofte ikke tilstrækkeligt kun at forholde sig til de mest populære elbiler på markedet. Popularitet forudsætter jo, at markedet har et vist kendskab til bilerne. For at nuancere billedet har vi derfor valgt også at liste de nyeste elbiler på markedet.
Ved også at inkludere de nyeste elbiler på markedet producerer vi et retvisende billede af dagens reelle udvalg af elbiler på det danske marked.
Elbilmarkedet er i sin spæde start, og teknologien er kun lige kommet ud af støbeskeen. Udviklingen fremover vil ske i et rasende tempo, og derfor anser vi det som yderst relevant, at vi altid lister de nyeste elbiler over de mest populære elbiler på markedet. Et optimalt miks af de mest populære og de nyeste elbiler giver nemlig det bedste billede af udvalget på dagens elbilmarked.
De nyeste elbiler er rangeret efter lanceringsdato og indeholder oplysninger om specifikationer, kvalitetsbedømmelser, priser ved køb og privatleasing og henviser til, hvor bestilling af prøveture kan foretages.
De nyeste elbiler på det danske marked bliver publiceret i samme øjeblik, elbilproducenten eller forhandlerne lægger den op for forudbestilling.
Elbilmarkedet er fuldstændig uoverskueligt, idet udbuddet af nye elbiler, nye prismodeller, teknologiske gennembrud og ændringer i elbilernes design konstant forandrer sig.
Redaktionen har imidlertid hele tiden fingeren på pulsen og er derfor ofte først med Breaking News om kommende elbiler, skiftende priser og seneste nyt om de nyeste elbiler i Danmark. De nyeste og mest populære elbiler i Danmark finder du her på Mobilsiden, og det er også her du bliver introduceret for de kommende elbiler.
Se de nyeste elbiler i Danmark
Tabellen viser de seks nyeste elbiler på det danske marked. Oversigten er baseret på elbilproducenternes lanceringsdato i Danmark.
Elbilernes popularitet siger det meste
At sammenligne elbilerne efter popularitet er ofte en god indikator for, hvilke biler man bør rette et ekstra blik på. Årsagen er meget simpel. Ofte er det ikke uden grund, at de populære elbiler er populære. Danskerne viser interesse for elbilerne, længe inden de køber dem, og det er danskernes interesse for den enkelte elbil, som vi benytter i rangeringen af de mest populære elbiler i Danmark.
Elbilproducenternes salgstal bør man tage med et gran salt. Ikke at elbilproducenterne lyver, men salgstal er baseret på historiske data og priser, og på tidspunktet for, hvornår salgstallene er indrapporteret. Hertil fortæller salgstal i sagens natur, intet om de kommende elbiler. Af disse årsager er salgstal fuldstændig ubrugelige i forhold til at vise, hvilke elbiler der er de mest populære elbiler på det danske marked her og nu.
Popularitet beror på antal informationssøgninger
Vores rangering af de mest populære elbiler på markedet er baseret på antal søgninger i søgemaskinerne, hvilket giver rigtig god mening, idet interessen for den enkelte elbil starter med informationssøgninger længe inden interessen, afspejler sig i reelle salgstal. Dette gør sig for så vidt også gældende for de kommende elbiler.
Vores rangering af de mest populære elbiler på markedet er baseret på antal informationssøgninger på Mobilsiden.dk, Google, Bing, YouTube m.fl. løbende syv dage. I vores optik er antal informationssøgninger på den enkelte elbil langt mere retvisende end historiske salgstal. Når alt kommer til alt, starter alle større købsbeslutninger med en informationssøgningsproces, som bl.a. indbefatter sammenligninger af elbilernes priser og kvaliteter.
Vores oversigt over de mest populære elbiler indeholder også relevante informationer om elbilernes specifikationer, priser ved køb og privatleasing samt hvor og hvornår den enkelte bil kan prøvekøres.
Vi monitorerer løbende informationssøgningerne for samtlige elbiler og kommende elbiler på markedet. Samtidig opdateres også informationer om priser ved køb og leasing, tekniske specifikationer, billeder og video, samtidig med, at oversigten henviser til, hvor den enkelte elbil kan prøvekøres, købes og privatleases.
De bedste informationer om nuværende og kommende elbiler og deres popularitet finder du her på Mobilsiden.dk.
Se alle elbiler rangeret efter popularitet
Tabellen viser alle elbiler på det danske marked rangeret efter popularitet løbende syv dage. Rangeringen af mest populære elbil i Danmark er baseret på antal sidevisninger på Mobilsiden.dk kombineret med antal ugentlige søgninger på Google og Bing. Oversigten viser i tillæg elbilernes priser ved køb og leasing, kvalitetsbedømmelser af førende motorjournalister, EURO NCAP Crashtest, billedgalleri og elbilernes tilgængelighed for bestilling af prøvekørsel.
Seneste nyt og valide rygter om kommende elbiler
Her på redaktionen lægger vi vægt på at bringe dig seneste nyt og valide rygter om kommende elbiler. Nyhedsredaktionen har fingeren på pulsen, og vores motorjournalister deltager på alverdens elbilmesser og udstillinger for at bringe seneste nyt om prototyper, de nyeste elbiler, og de seneste rygter om kommende elbiler.
Hvert år deltager vi blandt andet i eCarExpo, hvor vi inviterer vores læsere med til en guidet tour og prøvetur i årets mest profilerede elbiler.
Ved at følge nyhedsflowet på Mobilsiden.dk og nyhedsfeedet på vores Facebook-side holder du dig orienteret om sidste nyt om elbiler og teknologien bag de nyeste modeller.
Ved at følge vores nyhedsdækning bliver du også løbende opdateret om, hvor og hvornår du kan bestille en gratis og uforpligtende prøvetur. De fleste elbilproducenter tilbyder gratis prøvekørsel af deres nyeste elbil som et aktivt led i deres online marketing.
Alt, som er gratis og uforpligtende, er en naturlig del af vores nyhedsstrøm. Mobilsiden har fokus på at bringe de seneste nyheder om kommende elbiler, og hvor du kan få dig en gratis prøvetur.
Vi anbefaler alle at prøvekøre elbilerne. Det handler ganske enkelt om at få en god fornemmelse af elbilen før du køber eller leaser den. Jo flere elbiler du prøvekører, des bedre rustet står du den dag du vil købe eller privatlease elbil.
Den bedste og billigste elbil for dig og familien
Den bedste og billigste elbil finder du næppe i en og samme bil. Pris og kvalitet hænger selvfølgelig nøje sammen. Alligevel leder mange af os efter den bedste og billigste elbil på markedet.
Vi tester og bedømmer kvaliteterne på alle elbiler, og vores testforløb er meget grundige. Vi kommer imidlertid ikke udenom, at prisen i sig selv kan være en ekstremt relevant kvalitet ved de fleste elbiler på markedet. Jo lavere pris, des mere kvalitet synes prisen normalt at besidde. Undtagelsen er selvfølgelig elbiler i Premium-Klassen og elbiler fra store og anerkendte luksus Brands som for eksempel Porsche, Ferrari og Jaguar, hvor prisen ofte har mindre betydning for kvalitetsopfattelsen.
For de fleste danskere er spørgsmålet om, hvilken elbil der er den bedste og billigste (Læs: Bedst til prisen), imidlertid ofte et afgørende kriterium for, hvilken elbil de vælger at anskaffe sig. Den billigste elbil på markedet kan alle aflæse ved blot at sammenligne priserne og derefter vælge den billigste elbil. Og det er der nok nogen som gør.
Danskerne er imidlertid også meget kvalitetsbevidste og derfor er den absolut billigste elbil sjældent god nok. Danskerne er helt generelt optaget af den gode handel, hvor pris og kvalitet går hånd i hånd.
Antallet af danskere der udelukkende går efter den billigste elbil er få og det samme kan siges om antallet danskere der udelukkende går efter den absolut bedste elbil på markedet – Langt de fleste danskere er både pris- og kvalitetsbevidste.
Derfor er det også svært at svare entydigt på hvilken elbil der er den billigste og bedste. Hvilken elbil der er billigst og bedst for dig og familien handler først og fremmest om individuelle behov, præferencer og økonomi, og her er vi danskere meget forskellige.
Vi har typisk en række kvalitetskrav, som skal være opfyldt, før vi overhovedet gider rangere en elbil som den billigste og bedste. Vores rangering af Elbiler Bedst I Test er dog vores bedste bud på billige elbiler som samtidig holder en høj kvalitets- og sikkerhedsmæssig standard.
Den bedste familiebil
Den billigste elbil er nødvendigvis ikke den bedste familiebil. Som forældre stiller vi meget skrappe krav til børnenes sikkerhed. Det gælder især ved valg af familiebil. Det kan ikke være anderledes. En god familiebil bør absolut tilbyde maksimal sikkerhed for vores børn, men den må også gerne være praktisk, rummelig og økonomisk.
Den bedste familiebil skal med andre ord have kvaliteter, som hurtigt tegner et billede af en elefant på fire hjul. Det er måske noget af et skræmmebillede, men bare rolig. Der er mange lækre, smækre og hurtige familiebiler på markedet.
Familier med små og mellemstore børn er selvfølgelig interesserede i at få den umulige kabale af sikkerhed, rumlighed, komfort og økonomi til at gå op i en skøn elbil.
Vi anbefaler de bedste elbiler til familien ud fra ret strenge kriterier. Først og fremmest skal elbilen score højt i Euro NCAPs kollisions- og sikkerhedstest, og hertil skal den især score højt på børns sikkerhed. Hertil bør en familiebil være rummelig, have god bagagekapacitet, høj komfort og i det hele taget være økonomisk fornuftig både ved service og kørsel.
Sidst, men ikke mindst, bør den bedste familiebil på markedet have en familievenlig købspris. Familier med små og mellemstore børn har som regel mange økonomiske hensyn og forpligtelser. Derfor spiller selve prisen også en rolle, men i vores bedømmelser og anbefalinger af de bedste familiebiler vil prisen altid spille anden violin i forhold til bilens sikkerhed.
Vi tester alle elbiler på markedet og har en god procedure for, hvordan vi identificerer de bedste familiebiler. At sammenligne elbiler, som vi anbefaler til familier, kan derfor være et godt sted at starte, hvis du er interesseret i at finde elbilen, der er bedst for din familie og hverdagen.
Inviter familien med på en prøvetur og lyt til deres bedømmelse
Bedst og billigst til familier. Familiebiler bør først og fremmest løse familiens mange udfordringer med transport af familiemedlemmer, samtidig som familiebilen også bør opfylde de strengeste krav til sikkerhed og tilbyde god plads, komfort og økonomi.
Hvilken elbil der er den bedste og billigste for dig og familien, afhænger først og fremmest af familiens behov – derefter af selve prisen. Identifikation af den bedste og billigste elbil for familien kan derfor være en funktion af følgende fremgangsmåde:
- Find de bedste elbiler til familiens behov.
- Sammenlign derefter priserne på de bedste elbiler til familien.
- Tag hele familien (mor, far og børn) med på en gratis og uforpligtende prøvetur i de tre – samlet set – bedste alternativer og lyt til familiemedlemmernes feedback (er du single, så tag i stedet gode venner med på prøveturen).
- Vælg den bil familien synes bedst om og beslut om bilen skal købes eller privatleases.
Før du vælger elbil, er det en rigtig god idé at have prøvekørt alle relevante alternativer. Der er ikke noget bedre end at købe eller lease elbil på et oplyst grundlag. Elbilproducenter og forhandlere giver ofte mulighed for prøveture, så det er bare om at holde sig orienteret og melde sig til en gratis og uforpligtende prøvetur og gerne med hele familien ombord.
Den bedste elbil for dig
Hvilken elbil er bedst? ”Bedste elbil til hvilket formål?” vil vi så spørge. Bare så det er klart: Den bedste elbil til dig er en funktion af dine behov, præferencer og betalingsvillighed. Test, bedømmelser og anmeldelser af elbiler fortæller rigtig meget om elbilernes kvaliteter, men de kan aldrig pege på, hvilken bil der er den absolut bedste elbil for dig og familien. Derfor anbefaler vi altid at du gør dig selv den tjeneste at prøvekøre alle elbilerne som du vurderer til at være blandt de bedste.
Test, bedømmelser, anmeldelser og priserne på elbilerne kan pege dig i en retning af flere gode alternativer, men hvis spørgsmålet kommer til, hvilken elbil som er den bedste for dig, bør du altid sammenligne flere relevante biler, prøvekøre dem og lytte til din mavefornemmelse. Den bedste elbil for dig og eventuelt familien vil altid være bilen, der taler bedst til præferencer, transportbehov og økonomi.
I vores identifikation af den absolut bedste elbil ser vi bort fra individuelle præferencer og behov, og elbilens pris ved køb og privatleasing. I det følgende afsnit gør vi nærmere rede for hvordan vi rangerer elbilerne efter deres kvaliteter.
Den bedste elbil bør bero på Type og Klasse
Selvfølgelig er der objektive kriterier for identifikation af den absolut bedste elbil på markedet. For at yde elbilproducenterne retfærdighed bør den bedste elbil altid identificeres blandt elbiler af samme Type og Klasse. At sammenligne en lille og billig Bybil med en stor elbil i Premium-klassen, som koster flere millioner, giver selvfølgelig ingen mening.
I vores rangering af de bedste elbiler, tager vi derfor altid udgangspunkt i bilens Type og Klasse, og på den måde sikrer vi at den bedste elbil altid identificeres blandt direkte sammenlignelige elbiler. F.eks.:
- Bedste Bybil.
- Bedste elbil i Mellemklassen.
- Bedste elbil i Stor Mellemklasse.
- Bedste elbil i Premium-Klassen.
- Bedste Sedan.
- Bedste SUV.
- Bedste Coupe.
- Bedste Familiebil.
Den absolut bedste elbil er bilen, der – i sin Type og Klasse, og på tværs af forskellige kvalitetsparametre – scorer højest i vores samlede bedømmelser af kvaliteter såsom komfort, køreoplevelse, brugervenlighed, software og infotainmentsystem, batteri, design og byggekvalitet, sikkerhed m.m.
Alle elbiler i sin Type og Klasse rangeres efter vores samlede bedømmelse af kvaliteter og EURO NCAPs (eller andet uvildigt Crashtest laboratorium) sikkerhedstest. Elbilen med den højeste samlede bedømmelse er Den absolut bedste elbil.
For at finde den absolut bedste elbil for dig bør du imidlertid altid vurdere, i hvilken grad elbilens enkelte kvaliteter er relevante for dig og eventuelt hele familiens behov.
Kvalitetsbedømmelser af objektive kriterier er fint, men hvis kriterierne ikke er relevante for dig, kan bedømmelsen af det enkelte kvalitetsparameter måske være irrelevant. Vær derfor bevidst om, hvilke kvaliteter og hvilket prisniveau du søger, inden du afsøger mulige alternativer. Og husk nu at prøvekøre elbilen inden du træffer dit valg.
Vi tester de fleste elbiler på markedet i én uge, men det er kun dig, der ender med at købe eller lease den eneste ene. Derfor ender du også med – på godt og ondt – at blive den bedste ekspert på elbilen, du vælger.
Bestil en prøvetur – du bør altid prøvekøre elbilen
Du bør altid prøvekøre elbilerne, du overvejer at købe eller lease. Selv om du kan stole på vores prissammenligninger og kvalitetstest, anbefaler vi, at du altid bestiller en prøvetur, inden du anskaffer dig elbil. Det vil i det hele taget være en god idé at prøvekøre alle elbiler, som du mener er relevante, inden du forpligter dig.
”Der er kæmpe forskelle på elbilernes infotainmentsystem. En prøvetur kan hurtigt fortælle dig meget om elbilens infotainmentsystem”,
Nicolas Fredriksen, Ansvarshavende redaktør på Mobilsiden.dk.
Ved at prøvekøre alle relevante elbiler kan du hurtigt sammenligne bilerne og få en klar fornemmelse af, hvilken elbil du og familiemedlemmerne oplever som den bedste blandt flere alternativer. Tag derfor gerne familien med på en gratis og uforpligtende prøvetur. Feedback fra alle familiemedlemmer – store som små – kan ofte være guld værd i beslutningen om, hvilken bil der er den bedste elbil til familien.
Det er en god idé at prøvekøre elbilerne du overvejer at anskaffe dig. På en prøvetur kan du hurtigt få en fornemmelse af elbilens køreegenskaber, støj, acceleration og af den oplevede herlighed. I tillæg anbefaler vi at der rettes et særligt fokus på elbilens infotainmentsystem.
Der er store forskelle på elbilernes infotainmentsystemer og det er ikke til at komme udenom, at infotainmentsystemet med sin skærm, operativsystem og brugervenlighed, spiller en afgørende rolle for hvordan elbilen opleves. Sørg derfor for at få testet infotainmentsystemet på din prøvekørsel.
En prøvetur er typisk gratis og uforpligtende, og ofte behøver du ikke køre langt for at få en prøvetur, idet prøvekørsel typisk kan arrangeres i relativt kort afstand fra din bopæl.
At prøvekøre elbilerne, før du forpligter dig ved et køb eller leasing, er noget, vi absolut anbefaler dig at gøre. Det er trods alt dig, der ender med at blive eksperten på dyrt indkøbte erfaringer eller på den gode handel.
Jo flere elbiler du prøvekører, des flere elbiler kan du sammenligne på et personligt plan. Det er bare om at komme afsted og få dig nogle uforpligtende prøveture.
Elbiler er gadgets på fire hjul
Helt centralt for, hvordan vi tester, bedømmer og sammenligner elbiler, er vores teknologiske baggrund med mere end 20 års erfaring med test, bedømmelser og anmeldelser af mobiltelefoner, tablets og tidens mange andre avancerede gadgets.
Elbiler har mere til fælles med iPads, smartphones og gadgets, end hvad elbiler har til fælles med de mekaniske benzin- og dieseldrevne biler. Elbiler kan faktisk bedst beskrives som gadgets på fire hjul.
”Elbilen er en gadget på fire hjul og med en iPad i front, og som ved enhver smartphone, vil elbilen blive solgt online og opdateret OTA”,
Nicolas Fredriksen, Ansvarshavende redaktør på Mobilsiden.dk.
Elbilen har i nyere tid defineret vores samtid, været en af hovednøglerne til den grønne omstilling, talt lige ind i hjertet på den klimabevidste forbruger og snart har elbilerne overtaget alle vores veje. Sjældent har menneskeheden slugt en teknologi så hurtigt og råt som elbilen. Men elbilen har det altså ikke fra fremmede gadgets.
Fra mobiltelefoner og iPads til elbiler
Mobiltelefonen har rekorden i at bringe menneskeheden ind i et stormløb mod en teknologisk styret hverdag og adfærd. Det er bare at se på, hvor hurtigt Nokia sidst i 90’erne gjorde os afhænge af SMS og mobilen i baglommen, og hvordan Apple i 2007 ændrede alt med deres iPhone. Verdensledende Nokia blev hurtigt sænket af Apple, som siden har siddet på smartphonetronen i den vestlige verden.
At den moderne elbil – vi ser bort fra Ellerten og radiobilerne i Tivoli – kommer efter forbrugernes adoption af smartphones, iPads og forbrugernes indgående kendskab til computere, apps og flotte spiluniverser, er en medvirkende årsag til, at dagens forbrugere absolut er klar til hurtigt både at omfavne og diskvalificere elbilerne.
I denne sammenhæng sætter vi streg under diskvalificering, for forbrugerne er blevet ekstremt kritiske og stiller høje krav, og deres oplevelser – positive som negative – vil spredes hurtigt på nettet som ild i tørt græs.
Dagens elbilister er meget erfarne og kritiske teknologieksperter, som stiller enorme krav til design, oplevelse, brugervenlighed og kvalitet, hvilket stiller meget store krav til elbilproducenterne, som absolut bør lægge sig i selen for at opfylde alle krav og forventninger til elbilerne – også når det gælder forventningerne til fornyelse og stadige forbedringer.
Forbrugerne har nemlig siden diskvalificeringen af Nokia lært os, at gadgets som smartphones, computere og tablets er noget, vi hurtigt forbruger og smider væk i samme sekund noget nyt og bedre kommer på markedet. Mærkeloyalitet er blevet erstattet af tidens trends, realisering af individuelle præferencer og individualiserede tilpasningsmuligheder. Disse mekanismer vil også gøre sig gældende for omsætningen af elbiler.
Med elbilerne forsvinder mærkeloyaliteten
I gamle dage (læs: få år siden) havde morfar kørt dieseldrevne Mercedes hele livet. Den sidste bil, som morfar købte, var imidlertid en elbil fra XPENG. Morfars skift af bilmærke er imidlertid ikke aldersbetinget, men et udtryk for, at den traditionelle mærkeloyalitet hurtigt uddør i takt med indtoget af nye elbiler og elbilproducenter på markedet, og at køb af elbil anses som værende det bedste og eneste valg set med politikernes og naboernes øjne. Forbrugerne føler sig på alle leder og kanter tilskyndet og socialt ansporet til at vælge elbil som sin næste bil.
Dagens ungdom, unge voksne, voksne og seniorer vil garanteret skifte lige så ofte mellem elbiler, som de ellers gør – let som ingenting – mellem dagens forskellige gadgets, smartphones, fladskærme, computere og tablets.
Ja, vi er absolut med på, at man i fremtiden desværre stadig vil opleve, at fuldt ud funktionelle gadgets som computere, smartphones og fladskærme smides ud på den lokale genbrugsstation, hvilket desværre et udtryk for et ekstremt stort overforbrug.
Elbiler er selvfølgelig alt for dyre til at være simple gadgets, som man bare smider væk og vi forventer derfor ikke, at brug-og-smid-væk mentaliteten smitter over på elbilerne, sådan direkte.
Derimod hævder vi at mærkeloyalitet bliver en saga blot. Dagens forbrugere af gadgets, tablets og smartphones shopper gladelig rundt og bliver derved klogere, gladere og mere trendy. Denne illoyalitet bliver også gældende for elbiler.
Har jeg først brændt nallerne bag rattet i én elbil, vil jeg aldrig lave en U-vending for at komme tilbage til elbilproducenten og købe en ny. I stedet vil jeg sandsynligvis kigge fremad og se efter, hvor udviklingen har bragt de andre elbilproducenter og i hvilken retning tidens trends ellers peger.
Elbilproducenterne bør samarbejde med kunderne
Kundernes loyalitet til en elbilproducent kan kun opbygges ved at garantere fordele på den lange bane. For eksempel ved elbil på abonnement eller privatleasing, hvor kunden konstant og frit opdateres med forbedrende softwareopdateringer og muligheden for frit at kunne skifte elbil i takt med, at nye modeller lanceres, eller ved skift i årstid (SUV om vinteren og cabriolet om sommeren), eller når kundens grundlæggende behov ændrer sig. Det kan være ved overgang fra ung single, ung familie med småbørn, familie med teenagers, voksent par uden børn og til seniorer på farten.
Med indtoget af elbiler ændres hele perceptionen af ”bil”. Elbiler er radikalt meget forskellige fra traditionelle benzin- og dieseldrevne biler og minder mest af alt om gadgets, som har brugerflader, vi ellers kender så godt fra smartphones, computere og iPads. Den grundlæggende opfattelse af, hvad en elbil egentlig er, vil selvfølgelig også ændre måden, vi anskaffer, herunder køber, finansierer og leaser, elbiler, og bruger og definerer vores transportbehov.
Til toppen
Informationssøgnings- og købsproces sker online
Elbilproducenterne må sande, at de traditionelle købsprocesser, der har været gældende på bilmarkedet, absolut ikke kan overføres til elbilmarkedet. Elbiler omtales, opdateres og sælges online.
Ved hvert skift af elbil vil kunderne selvfølgelig orientere sig på nyt, og det vil 100 procent ske online, hvor kunden kun er ét klik fra at bestille prøvetur, konfigurere sin elbil, forudbestille, købe eller lease elbilen.
Det siger sig selv, at elbilproducenter og forhandlere, som ikke optimerer og kontrollerer deres narrativ, marketing og online salg, vil tabe unødigt store markedsandele. Fint med en super optimeret elbil, som er Spitz’e ift. målgruppe, men hvis målgruppen ikke finder elbilen på nettet, er kvaliteterne de facto helt usynlige for målgruppen.
Dagene, hvor man blot kunne markedsføre og sælge den nyeste BMW ved brug af annoncer i bilmagasiner, i de brede medier og på nettet, er forbi. Brand Value har ikke længere nogen værdi (bortset fra Brand Value i luksuriøse elbiler som Porsche, Ferrari og Jaguar). Det har indtoget af de mange nye elbilproducenter sørget for. I tillæg er selve elbilkonceptet så nyt og banebrydende, at de traditionelle markedsmekanismer er blevet nulstillet.
Elbilkunderne er nysgerrige, nysgerrige og de vil støtte sig til informationer, de aktivt og meget let finder online, f.eks. her på Mobilsiden.dk, hvor redaktionen er specialister i mobility tech – smartphones, computere, gadgets og elbiler – og som dagligt tester og bedømmer elbiler.
Nyhederne kan ikke følge med på udviklingen af elbiler
Som det ser ud nu, går udviklingen af elbiler ganske enkelt for stærkt. Store designmæssige, kommercielle og teknologiske forbedringer er store nyheder i dag, men sådanne nyheder overtrumfes hurtigt af morgendagens rygter om snarlige teknologiske og designmæssige gennembrud.
Dagens elbilproducenter bør ikke stile efter at blive morgendagens VW, BMW, Renault m.fl. Vores tid er slet ikke til det, og det er slet ikke, hvad markedet efterspørger. Elbilkunderne efterspørger et umuligt miks af innovation, state of the art high-tech, tryghed, sikkerhed, økonomi og det, som trender.
Det bedste, som dagens elbilproducenter kan stile efter, er at producere og lancere Blockbusters, som rammer tidens trends, og som tager elbilkunden trygt med på en rejse ind i fremtiden.
Elbiler bør baseres på Apple og Google
Det er lidt trist – set med de historiske gadgetbriller – at de fleste elbilproducenter går i de samme fælder, som de fleste mobilproducenter joggede sig selv helt ihjel af, da de gang på gang trådte ved siden af i valg af operativsystem. Nokia, Panasonic, Philips, Siemens, Ericsson, Microsoft, Sony, BlackBerry, LG m.fl., var alle i deres tid store verdensledende mobilproducenter, men de forstod aldrig, at design, materialer, brugervenlighed og operativsystem var alfa og omega for salget af smartphones og de senere tablets. Kun Apple og Google forstod det, og de endte så også med deres henholdsvise iOS og Android, at tage hele markedet for mobiltelefoner og tablets.
Dagens elbilkunder lever i en verden bestående af to operativsystemer for håndholdte kommunikationsterminaler (iOS og Android), stadig hurtigere og mere responsive skærmteknologi og ekstremt brugervenlige grænseflader. Og her er vi tilbage til det triste med mange af dagens elbilproducenter, som desværre – og helt uforståeligt – insisterer på at tvinge elbilkunderne ind i deres egne operativsystemer, brugergrænseflader og ofte ekstremt langsomme betjeningspaneler (skærme).
Mange elbilproducenter kører lige ind teknologiske blindgyder, når de insisterer på, at de skal producere og drifte hele teknologien og brugeroplevelsen i egne økosystemer. I stedet burde de benytte sig af teknologier, som er udviklet af Apple og Google, og som 99 procent af forbrugerne i dag allerede benytter sig af, når de betjener smartphones og tablets.
Måske er det ikke blindgyderne kortlagt af historiens mobilproducenter der skræmmer dagens elbilproducenter. Måske er det Teslas succes som first mover, som inspirerer dagens elbilproducenter. Tesla valgte oprindelig fuldstændig at se bort fra iOS og Android og introducerede deres eget operativsystem. Noget Tesla absolut har lykkes med, men spørgsmålet er hvor længe de kan holde skansen.
Elbilproducenterne burde koncentrere sig om elbilernes design, køreoplevelse, komfort, materialer og byggekvalitet, batteri og rækkevidde og lade Apple og Google om at levere brugervenlige infotainmentsystemer, operativsystemer og skærmteknologi.
Uden Android Automotive og Apple Carplay er en elbil no go
I tillæg tilbyder mange elbiler heller ikke adgang til Android Auto og Apple Carplay. Her på redaktionen definerer vi elbilen som en iPad på fire hjul, og derfor bør elbiler selvfølgelig have en skærm, der matcher kvaliteten i den bedste iPad og være lige så hurtig, responsive og brugervenlig som en smartphone. I tillæg bør en elbil absolut tillade brug af Android Auto og Apple Carplay. Vores smartphone rummer hele vores sociale liv, Apps, musik og en verden af underholdning og informationer. Elbilproducenter som ikke tillader Android Auto og/eller Apple Carplay i deres elbiler, har ganske enkelt fejlet i deres forsøg på at betjene deres kunder optimalt.
Det er unødvendigt trist, at mange elbilproducenter ikke forstår, at elbilkunderne kommer fra en højteknologisk hverdag, hvor alt spiller – mere eller mindre sømløst sammen – men hvor alt ophører med at være tilgængeligt, når man sætter sig ind i en elbil.
Vores motorjournalister har især et skarpt øje på elbilernes software, operativsystem, skærmteknologi og brugervenlighed, og de forholder sig ekstremt kritisk i bedømmelsen af elbiler, som ikke matcher kvaliteten, man ellers finder i tidens smartphones, tablets og gadgets.
Derudover er vores motorjournalister af den klare opfattelse, at elbiler bør tillade opkobling via Android Auto og Apple Carplay. Elbiler, som forhindrer sådan opkobling, vil aldrig score højt i vores bedømmelse af elbilens infotainmentsystem.
Elbiler er mere intuitive end mekaniske biler på benzin og diesel
Elbilen er reelt kun en moderne gadget på fire hjul, der internaliserer alt, hvad menneskeheden ellers kender fra deres smartphones, iPads og digitale platforme. At bytte den mekaniske benzin eller dieseldrevne bil ud med en elbil er derfor ikke en teknologisk grænseoverskridende handling for dagens bilister.
Skønt de mekaniske biler med forbrændingsmotor har været vidt udbredt siden 1908, hvor Ford lancerede Model T, har dagens forbrugere en langt større intuitiv forståelse for, hvordan den moderne elbil fungerer.
Den intuitive forståelse skyldes hovedsageligt to forhold: Elbilen har kun ganske få mekaniske dele (der er egentlig ikke så meget at forstå), og elbilen betjenes af software, man ellers kender fra smartphones, computere og mange andre gadgets.
Vi bedømmer elbiler som enhver anden gadget
Hos os på redaktionen hersker der ingen tvivl. Elbilerne vil blive oplevet og bedømt af forbrugerne som enhver anden gadget. Derfor vil forbrugernes bedømmelser også være nådesløse. Åbenlyst sjusk, sløseri og kvalitative mangler vil, som ved en hver anden gadget, utvivlsomt blive straffet hårdt af forbrugerne. Omvendt vil flot designede elbiler af høj kvalitet med intuitive grænseflader blive honoreret med ekstremt positive anmeldelser og klare anbefalinger.
Elbilproducenterne må derfor balancere på en knivsæg for at lykkes på markedet. At blive dømt ude af opinionen, nichemedier og på de sociale medier kan blive katastrofalt.
I vores test, bedømmelser og anmeldelser af elbiler lægger vi derfor enormt meget vægt på, at elbilen bør opleves som en gadget på fire hjul. Det vil sige, at vi insisterer på at finde alle mangler og irritationsmomenter ved elbilens elektronik, operativsystem, software, opkobling, skærm og den generelle UX (brugervenlighed) af infotainmentsystemet.
Ved siden af test og bedømmelse af åbenlyse kvaliteter som elbilernes sikkerhed, køreoplevelse, komfort, rækkevidde m.m. er udgangspunktet for vores test, at en elbil skal testes og bedømmes som var den enhver anden gadget, og for alle gadgets gælder det, at design og brugeroplevelse er af afgørende betydning.
Elbilens infotainmentsystemet er alfa & omega
Elbilerne forfører os ofte med deres futuristiske ydre og indre design, men forelskelsen opstår kun hvis infotainmentsystemet fungerer optimalt. Elbilens infotainmentsystem er bilens hjerte, nervesystem og rygrad, og derfor blandt de absolut vigtigste kvalitetsparametre i en hvilken som helst elbil.
Lidt mere jordnært og forsimplet kan man sige, at elbilernes infotainmentsystem er alle funktioner man kan se og betjene fra elbilens primære skærm (skærmen i front), og den oplevede kvalitet af billeder, film, spil, Apps og lyd, som skærmen og bilens højtalere producerer til bilens chauffør og passagerer.
En elbil – uanset prisniveau – bør være udstyret med et infotainmentsystem der matcher tidens bedste tablets og iPads på markedet. Andet kan elbilproducenterne ganske enkelt ikke være bekendt. De bedste tablets og iPads koster kun en brøkdel af selv den billigste elbil på markedet. Kære elbilproducenter – Sørg nu for at elbilens infotainmentsystem har en skærm som ikke lagger.
Hertil bør elbilens infotainmentsystem være tilkoblet et lydsystem og højtalere, der matcher elbilens prisniveau. Jo højere pris, des bedre lyd forventer man.
Sidst men ikke mindst bør elbilernes infotainmentsystem understøtte opkobling til internettet og sømløs anvendelse af både Android Auto & Apple Carplay. Når vi sætter os bag rattet, er det selvfølgelig med mobilen – hele vores sociale liv, underholdningsunivers og foretrukne Apps – i baglommen.
Det danske elbilmarked bør satse på online marketing
Man tager grueligt fejl, hvis man tror, at elbilmarkedet fortsætter i sporet fra det traditionelle bilmarked, hvor bilproducenterne kontrollerede hele værdikæden. Med indtoget af elbiler vinker bilmarkedet et sidste farvel til de fleste bilforhandlere og bilmekanikere. Samtidig byder elbilmarkedet velkommen til mange nye elbilproducenter, som udfordrer de traditionelle bilproducenter og forhandlere af benzin- og dieseldrevne biler.
”Det danske elbilmarked er online, og derfor bør markedsføringen også være online. Danskerne orienterer sig på nettet, inden de vælger elbil.
Usynlig på nettet er lig med usynlige salgstal.”
Nicolas Fredriksen, analytiker for Mobilsiden.dk
Vores påstand om, at elbilen er en gadget på fire hjul, understøttes af, at elbilerne i høj grad handles online og modtager softwareopdateringer OTA (over the air, som vi kender det fra bl.a. smartphones). I tillæg behøver elbilerne ikke bilmekanikernes meget tidskrævende og fordyrende omsorg.
Elbilerne er på mange måder gadgets på fire hjul, og derfor vil dynamikken på elbilmarkedet i høj grad være knyttet til tidens trends, bilisternes perceptioner, elbilernes metaværdier og af individuelle oplevelser. Forbrugernes dom vil komme prompte, og deres bedømmelser vil ske online, hvilket er en naturlig forlængelse af, hvordan danskerne traditionelt har bedømt andre gadgets som smartphones, iPads m.m.
Hvor gadgetmarkedet i høj grad har været præget af relativt kortvarige brugeroplevelser og en brug og smid væk-mentalitet af relativt billige produkter, vil elbilmarkedet være præget af store investeringer og af subjektive oplevelser, som vil strække sig over flere år (den tid man nu har elbilen i brug og derefter sælger den).
Af den grund vil negative oplevelser af elbiler spredes viralt i et hidtil uset hurtigt omfang. At elbilkunder vil dele deres dyrt indkøbte erfaringer på nettet, er absolut oppe i tiden, og tendensen vil kun blive forstærket i årene, som kommer. Vi kan let frygte, at den negative omtale vil herske over den nuancerede og positive omtale, hvilket vil byde elbilproducenterne på store og uforudsete problemer i deres online markedsføring.
Elbilmarkedet vil også være relativt volatilt, idet mange, historisk set, meget brandloyale bilkunder kan mistes hver dag, det skal være. Hvis den samlede oplevelse af ny elbil over 14 dage, tre, fire, fem eller syv år ikke opleves tilfredsstillende, er sandsynligheden for, at mange kunder vil føle sig forrådt, stor, og for dem vil sandsynligheden for, at de køber elbilproducentens næste model, være lille.
I tillæg vil der, som nævnt ovenfor, være stor sandsynlighed for, at skuffede elbilkunder hurtigt vil dele ud af deres dyrt indkøbte erfaringer på nettet og sociale medier. Negativ omtale kan være en ultimativ dræber for mange elbilproducenter, hvor ingen har råd til at blive hængt ud som værende elendige.
Online marketing af elbiler bør baseres på faktiske informationer
For at lykkes på elbilmarkedet bør elbilproducenterne udvikle helt nye markedsstrategier og vinkle online marketing på helt nye måder. For at lykkes bør der ikke være fokus på at sælge elbiler, men på at give kunderne en attraktiv billet til rejsen mod fremtidens teknologi og de kommende elbiler. Online marketing bør fokusere på at tage kunderne med på en teknologisk rejse, hvor de absolut ingen risiko tager, men hvor de har alt at vinde.
Elbilproducenternes online marketingindsatser bør tage udgangspunkt i en strategi baseret på forbrugernes aktive informationssøgningsprocesser og købsadfærd, og det stiller store krav til, hvordan online marketingbudgetter udformes og allokeres. Traditionelle KPIér for online marketing af biler bør lægges i graven. I stedet bør der tænkes langsigtet, idet online marketing af elbiler hovedsageligt vil knytte sig til forbrugernes informationssøgnings- og købsprocesser, som hovedsageligt vil være online.
Effektiv online marketing af elbiler vil findes i Googles organiske søgeresultater, hvorfor SEO vil være nøglen til succes. I tillæg bør markedsføringen af elbiler målrettes specialiserede medier, som har redaktionelt fokus på elbiler og teknologien bag. Det er trods alt på disse medier, at Kloge Ågerne mødes med motorjournalisterne og debatterer de seneste nyheder om elbiler.
Elbiler er usikker teknologi
Elbilerne er fremtiden, men teknologiens levetid er usikker. Som med gadgets er det også med elbiler. Alle gadgets, det være sig smartphones, computere, iPads og alt muligt andet, har levetiden og dermed kvaliteten vist sig at være begrænset.
Og det har været nogenlunde acceptabelt, så længe prisen ikke har været så høj, men med en elbil, som hurtigt koster 200.000 kroner og op til flere millioner, vil der næppe tolereres meget slinger i valsen, når det gælder forkortet levetid som følge af uventet død.
Elbilerne hviler på usikker teknologi. Den teknologiske udvikling sker rasende hurtigt, men i takt med udviklingen vokser også usikkerheden. Hvilken værdi har en elbil købt i dag, med dagens teknologi, når du sælger den brugt om tre, fire eller fem år? Elbilerne hviler på usikker teknologi, og den er absolut til at føle på.
Usikkerheden er nok så reel, idet teknologien slet ikke ved, hvor den er i morgen, og den ved absolut intet om, hvad elbilen, som du købte i går, er værd på brugtvognsmarkedet i morgen.
At dagens elbiler hviler på usikker teknologi, bør absolut tale for, at man overvejer privatleasing frem for køb. Ved at lease elbil slipper man ganske enkelt for at brænde nallerne på fremtidige store værditab ved salg.
Elbilernes software og hardware bør oppe sig
Man kommer ikke udenom, at software og hardware i traditionelle gadgets har haft en meget begrænset levetid. Gadgetproducenter (læs: elbilproducenterne) af elbiler bør derfor oppe sig gevaldigt, når det gælder levetid på software og hardware, og de bør levere samme høje kvalitet gennem alle år, elbilen er på markedet. Hertil bør elbilproducenterne forvente markedskrav om, at softwareopdateringer kommer løbende. Eventuelt frit ved tillægskøb eller abonnementsafgift.
Vi har vores tvivl, og derfor er vi også skeptiske over for, om elbilproducenterne kan levere høj og konsistent kvalitet, der holder højt niveau gennem hele bilens levetid. Selve elbilen som en teknologisk platform tvivler vi imidlertid ikke et sekund på.
Det er derfor vores overbevisning, at elbilproducenternes bedste strategi på elbilmarkedet vil være at tilbyde deres elbiler gennem attraktive leasingløsninger.
På den måde undgår producenterne, at bilisterne tager den ultimative risiko ved at anskaffe sig en bestemt elbil. Ved at tilbyde bilisterne leasing af elbil kan elbilproducenterne tilbyde bilisterne at komme med på rejsen og få glæde af løbende teknologiske forbedringer og nye modeller.
Vi forestiller os leasingmodeller, hvor man ved at lease Elbil 1.0 i dag frit kan bytte den til Elbil 2.0, når denne lanceres om x antal år. På den måde får man kunden med på rejsen ind i den teknologiske udvikling og gevinsterne, som venter forude.
Det er vores vurdering, at elbilmarkedet udelukkende kan vindes af elbilproducenter, der leverer et konkurrencedygtigt miks af pris og kvalitet, og som samtidig fritager kunderne for risiko.
For eksempel ved at lade kunderne lease og abonnere på stadig bedre modeller. En leasing- og abonnementsordning kan også give et prisnedslag, hvis brugerne accepterer, at elbilproducenten kan trække værdifuld feedback om kørsel og trafik, hvilket er værdifulde data, som elbilproducenten kan benytte i forbedringen af nye modeller og i udviklingen af selvkørende teknologi.
Mobility Technology = ElbilMatch + Mobilsiden.dk
ElbilMatch på Mobilsiden.dk er udviklet og ejet af Mobilselskabet ApS.
ElbilMatch er en selvstændig platform for sammenligning af kvaliteter, specifikationer, testresultater og priser ved køb og privatleasing af elbiler. ElbilMatch er i Danmark fuldt ud integreret som en del af Mobilsiden.dk.
Mobilsiden.dk er Danmarks førende medie med fokus på Mobility Technology. Siden 1996 har Mobilsiden haft skarpt fokus på redaktionel dækning af seneste nyt om mobiltelefoner, tablets, wearables, computere, gadgets, smart home og senest også på elbiler.
Gennem alle år har Mobilsiden rettet et kritisk blik på Mobility Technology, og gennem guides, test og anmeldelser har redaktionens tech-eksperter, guidet danskerne til de bedste gadgets og abonnementer på markedet.
Fælles for Mobilsidens fokusområder er, at de alle hører hjemme under fællesbetegnelsen Mobility Technology. Med Mobility Technology forstår vi teknologier, platforme og løsninger, som forbrugerne kan tage med på farten, eller som de frit kan benytte uafhængigt af tid og sted – det være sig telefoner, bredbånd, mobilabonnementer, apps og gadgets som routere, smartwatches, computere og elbiler.
Det er således helt naturligt, at elbiler passer ind i Mobilsidens redaktionelle fokus, og at Mobilsiden.dk derfor også har fokus på nyhedsdækning, test og anmeldelser af elbiler.
I tillæg til at sammenligne priser ved privatleasing, køb og forudbestilling af elbiler har Mobilsiden.dk med ElbilMatch også et skarpt fokus på at producere test og bedømmelser af alle elbiler på det danske elbilmarked.
Med ElbilMatch har Mobilsiden.dk fået et kraftigt redaktionelt løft og blevet Danmarks førende medie med fokus på Mobility Technology. På Mobilsiden finder du i dag Danmarks bedste tech- og motorjournalister og landets skarpeste analytikere af, hvad der rør sig på elbilmarkedet og inden for Mobility Technology-universet.
/Nicolas Fredriksen, ejer af Mobilselskabet ApS, Mobility Tech-analytiker og ansvarshavende redaktør på Mobilsiden.dk.
Disclaimer:
Vores prissammenligninger af elbilernes købs- og leasingpriser opdateres IKKE i realtid (priser og tilbud kan være mere end 48 timer gamle), hvorfor priserne kun bør betragtes som vejledende.
Vi anbefaler på det stærkeste, at du tjekker aktuelle priser og vilkår hos den enkelte udbyder.
Vi tester, bedømmer og publicerer løbende anmeldelser af elbilerne på det [danske] elbilmarked. Bedømmelser af elbiler er baseret på ugelange test foretaget af kyndige motorjournalister. I det omfang vores motorjournalister ikke har testet den enkelte elbil, er vores bedømmelse af elbilernes kvaliteter baseret på en gennemsnitlig metatestscore, som elbilen har modtaget fra uvildige test-miljøer i Tyskland, Norge og England. Metatestcore udregnes som et gennemsnit.
Vores egne test og bedømmelser af elbiler samt vores metatestscore af elbilernes kvaliteter giver et retvisende billede af elbilernes kvaliteter. På testparameteret sikkerhed støtter vi os til crashtest foretaget af Euro NCAP. I de tilfælde, hvor Euro NCAP ikke har kollisionstestet den pågældende elbil, støtter vi os til data publiceret af elbilproducenternes egne crashtest.
Uagtet vores testresultater, anmeldelser og metatestscore af elbiler på det [danske] elbilmarked anbefaler vi altid, at du selv sørger for at prøvekøre alle relevante elbiler. Til syvende og sidst er det dit ansvar at vælge den bedste elbil. At prøvekøre alle relevante elbiler er derfor en rigtig god idé.
Vi sammenligner elbilernes priser ved køb og leasing og giver dig et godt overblik over elbilernes kvaliteter. Derved får du det bedste sammenligningsgrundlag for valg og finansiering af elbil.
mobilsiden.dk er som alle andre medier finansieret af online marketing: Banner-annoncer, advertorials og Affiliate Marketing. Vores redaktion er imidlertid ikke styret eller påvirket af kommercielle hensyn. mobilsiden.dk overholder god forretningsskik og samtlige bestemmelser i markedsføringsloven.
NB! Vi tager forbehold for at gengive uaktuelle priser, tilbud og ufuldstændige vilkår. Det er dit ansvar at verificere alle relevante priser, tilbud og vilkår ved samtlige udbydere. Vores sammenligning af elbiler bør kun tjene som en kvalificeret rettesnor.
Til toppen