iPhone XS og XS Max udsat for ‘drop test’
Det mest holdbare glas nogensinde, i en smartphone.
Sådan har Apple sagt om de nye iPhones, hvilket mange nok sætter stor pris på. Hvor mange af os har ikke tabt en telefon for så at konstatere, at skærmen fremover vil være dækket af revner.
Læs også: Nu er iPhone XS og XS Max i butikkerne
Men hvor holdbar er Apples nye smartphones egentlig? Det har folkene hos SquareTrade testet, og du kan få svaret i videon herunder.
På trods af det “mest holdbare glas nogensinde”, så er de nye iPhones stadig skrøbelige. Den populære konstruktion med glas på begge sider, er bare ikke bygget til at blive smidt med. I videoen kan man se, at begge telefoner krakelerer, første gang de bliver tabt. I videoen bliver de dog tabt fra noget der ligner 183 centimeter, hvilket man højst sandsynligt ikke ville komme til at gøre ved almindelig brug. Det er heller ikke noget jeg vil råde folk til at forsøge. Ifølge SquareTrade koster en udskiftning af glasset op til 599 dollars. Hvor meget det koster herhjemme er jeg ikke klar over, men det er garanteret ikke billigt.
Læs også: De første anmeldelser af iPhone XS er ude
Den gode nyhed, for en hver ølglad dansker, er at telefonerne intet problem har med at blive druknet i dåsebajere. Intet mindre end 138 dåser øl bliver hældt i et rør, hvorefter de to iPhones synker til bunds i de mange liter øl. Efter 30 minutter har ingen af de to telefoner lidt synlig skade, og konklusionen må være, at du roligt kan tage din 13.000 kroner dyre iPhone med på pubcrawl.
Flere nyheder om emnet
Siden redaktionen publicerede denne nyhedsartikel er der kommet nyt i sagen. mobilsiden har bragt sagen videre. 20/9/2018 fulgte vi op med en vinkel på OnePlus er nu blandt de største i Vesteuropa – Næste artikel om temaet finder du her. Seneste nyheder om Smartphone finder du her..