Nokia: Ja! N97 har været både katastrofe og succes

Nokia N97 har været en katastrofal oplevelse for brugerne, indrømmer en af Nokias topchefer nu officielt.

Nokia: Ja! N97 har været både katastrofe og succes

Enten elsker man Nokia N97, eller også hader man den af hele sit hjerte. Sådan kan brugernes oplevelser omkring denne smartphone opsummeres.

Ved Mobile World Congress i februar gav vicepresident for Markets i Nokia, Anssi Vanjoki, et interview med Allaboutsymbian.com, hvor han på vegne af verdens største mobilproducent, nærmest undskylder for produktet.

Det ironiske er, at det netop var Anssi Vanjoki, der i december 2008 på konferencen Nokia World med voldsomme armbevægelser, annoncerede N97.

Her sagde han blandt andet om produktet, at mobilkameraet kan erstatte lommekameraet med videofunktion, ikonerne er så store man kan bruge fingrene og vigtigst af alt, er internetadgangen og oplevelsen som på “det rigtige internet”.

Nokia: Vi har skuffet brugerne men tjent mange penge

I interviewet ligger Nokia-topchefen ikke skjul på, at Nokia N97 har tjent gode penge til firmaet – men samtidig har brugerne ikke fået en optimal oplevelse.

 – “N97 har været en kæmpe succes for os, når man ser på, hvor mange enheder vi har solgt, og hvor mange penge vi har tjent. Men det har været en kæmpe skuffelse, når man ser på brugerens oplevelse af produktet”, lyder det fra Anssi Vanjoki.

Han mener forklaringen skal findes internt i organisationen.

 – “Det sker nu og da i et stor firma som Nokia, at selvom man har en omfattende kvalitetskontrol så smutter noget forbi. Man opdager en fejl, som fixes og dette fix leder til noget andet, som du også fixer. Til sidst ender du med, at have gjort det hele værre”, fortæller han i interviewet.

Info: Se hele interviewet under artiklen.

Ny software og ny enhed

Siden Nokia N97 kom på markedet i sommeren 2009 er der blandt andet udsendt forskellige softwarerettelser, der har skulle afhjælpe problemerne i mobilen.

Ved Nokia World 2009 annonceredes Nokia N97 mini, der til dels erstattede den kun ét år gamle originalversion.

Her i foråret 2010 kan Nokia slikke sårene efter den mobil, der skulle have været lommekameraets afløser succesmobilen for det mobile internet.

Næste Nokia World afholdes i september 2010.

Læs også:
 – Test af Nokia N97
 – Nokia N97 mini (mobiltest)

Se interviewet med Anssi Vanjoki

Videre om temaet

Der er kommet nyt til historien. mobilsiden fulgte op på historien. 15/4/2010 pustede redaktionen nyt liv til historien med et indlæg omkring HTC Desire – Smartphonen over dem alle? – mobiltest – Den næste artikel om emnet finder du her. Seneste nyheder om internet finder du her..