iPhone 4G får måske dual core processor
En artikel i The Korea Times har fået Apple-fans til at spidse ørerne – og det er med god grund.
Ifølge avisen tales der om, at Apple og Korea Telecom planlægger at sælge en opgraderet iPhone på det lokale marked.
Lancerings-tidspunktet er sandsynligvis i juni måned.
Dual core i iPhone 4G?
Korea Times skriver om hardwaren, at iPhone 4G får den nye skærmtype OLED og at der bliver mulighed for videochat.
Den kommende fjerdegeneration af den populære mobiltelefon vil måske have dual core-processor og bedre grafikchips, således videoopløsningen og kamerabillederne bliver af endnu højere kvalitet.
En anden nyhed er, at batteriet måske kan tages ud.
Qualcomm på vej på multikerner
Processortypen kan godt være meget sandsynlig.
I et interview som Hexus.net har lavet med Luis Pineda, productmanager hos chipproducenten Qualcomm, frigiver firmaet i denne måned en 1,3 GHz processor til producenterne. Senere på året kommer Snapdragon dual core-processoren på 1,5 GHz.
Ifølge Qualcomm giver den kommende processor mobilerne mulighed for at afvikle HD-video i 1080p opløsningen.