Ny rapport: Mobiler ikke skyld i kræft
Nye undersøgelser viser udbredelsen af mobiltelefoner ikke har givet flere tilfælde af hjernekræft de sidste 10 år
Dette konkluderer en ny nordisk undersøgelse, og derfor frikendes mobiltelefoner som syndebuk. Undersøgelsen bygger på 60.000 tilfælde af hjernekræft i de nordiske lande, som blev registreret i perioden 1974 til 2003.
– “Hvis der var en sammenhæng, ville der have været en ændret tendens i tilfældene i den seneste femårs periode fra 1998 til 2003, da det tager mindst et par år at udvikle hjernekræft. Der var dog ikke nogen synlig ændring, hverken når vi opdelte folk i køn eller alder”, siger ph.d. Isabelle Deltour fra Kræftens Bekæmpelses Institut for Epidemiologisk Kræftforskning tl Ekstra Bladet.
Til trods for denne undersøgelse der er den mest omfattende, der er lavet på sammenhængen mellem mobiltelefoni og kræft, så fastholder Kræftens Bekæmpelse deres fokus på en eventuel risiko.