Berlingske lancerer iPhone-applikation
Den første iPhone-applikation fra Berlingske Media er klar til download i App Store. Den populære byguide Alt om Købehavn – også kendt som aok.dk – er således blevet lanceret i en speciel version til iPhone.
Applikationen indeholder blandt andet beskrivelser og anmeldelser af caféer, restauranter og andre kulturelle begivenheder.
Ifølge business.dk er den nye applikation blot den første i en række af applikationer, som er på vej til iPhone og iPod Touch fra Berlingske Media.
AOK-applikationen er gratis frem til 15. februar 2010. Herefter vil den koste “et mindre beløb”.
Der findes allerede en lignende iPhone-applikation kaldet MitKBH. Det er en genvej til de beskrivelser og anmeldelser af københavnske restauranter, caféer og spillesteder, man finder på mitkbh.dk.
Sidste nye om historien
Få den kronologiske fortsættelse i sagen og anvisning til hvor du finder seneste nyt om emnet. mobilsiden gik et skridt videre. 18/11/2009 gik vi videre og publicerede en artikel der drejer sig om Ny version af Google Earth til iPhone – Den næste artikel om emnet finder du her. Redaktionen har fokus på tematikken. De seneste nyheder finder du her.