Samsung har solgt 10 millioner stjerne-mobiler
På seks måneder har Samsung langet 10 millioner eksemplarer af Samsung S5230 – også kaldet Star – over disken. Det skriver cellular-news.com.
Star har således formået at ramme et salgstal på 10 millioner hurtigere end nogen anden Samsung-mobil. Indtil nu har rekorden tilhørt E250-modellen, som var 10 måneder om at nå det samme resultat.
Den første Samsung-mobil, der solgte i 10 millioner eksemplarer, var T-100. Dengang gik der 18 måneder efter frigivelsen i april 2002.
Samsung Star var tre måneder om at sælge de første fem millioner eksemplarer.