Flash-applikationer finder vej til iPhone
Flash-baserede spil og programmer er på vej til Apples iPhone. Det har Adobe afsløret på MAX-konferencen i Los Angeles.
Senere på året frigiver softwarevirksomheden således en beta-version af det såkaldte ‘Flash Professional CS5’-værktøj, der gør udviklerne i stand til at lave Flash-applikationer til iPhonen.
– “Vores udviklere har haft succes med at gøre den seneste Flash-teknologi tilgængelig på iPhone og samtidig åbne vejen for Flash-fællesskabets muligheder for at udnytte App Store,” lyder det fra Kevin Lynch, der er teknisk direktør hos Adobe.
Foreløbig ingen Flash i iPhone-browseren
I går kunne Mobilsiden.dk berette, at alle mobil-operativsystemer på nær iPhone OS vil få fuld Flash-understøttelse i løbet af 2010 og dermed også mulighed for at se Flash-indhold i internetbrowseren.
Adobe er dog klar til at gøre iPhonen til en del af selskabet, hvis Apple vælger at tillade det.
– “Når Apple er klar til at give den fuldstændige internetoplevelse til iPhone-brugerne, vil vi være klar til at give Safari understøttelse for Flash,” siger Kevin Lynch.
Mere om emnet
Siden vi publicerede denne historie er der kommet nyt i sagen. mobilsiden fulgte op på sagen. 2/10/2009 gik redaktionen videre og kørte en opfølgning med en ny vinkel på Tip: Gratis app kan erstatte iPhone-sms’er – Klik her for fortsættelsen.. Seneste nyt om tematikken kan du finde her.