iPhone 3GS (kæmpetest)

Vi har gennemtestet iPhone 3GS. Den er tæt på, at være den bedste mobil på markedet.

iPhone 3GS (kæmpetest)

Vi har verdens mest hypede telefon, og kan lide meget af det vi ser. Men umiddelbart har iPhone 3GS stadig mangler i forhold til konkurrenterne.

I testen sammenligner vi iPhone 3GS med den første generation af iPhone, da vi mener der i forhold til iPhone 3G er for lidt at komme efter.

Jeg har i øvrigt selv været iPhone-bruger siden den første kom. Bare så du ved, at testen ikke bliver udført af en “iPhone-hater”.

Designet

Jeg synes det er utrolig kedeligt og skuffende der ikke er sket noget med designet. Selvom det er en flot og stilfuld mobiltelefon, havde det været sjovt med bare lidt ændring.

Når man tænker på hvor meget hype der er omkring iPhone, så undrer det mig at Apple ikke ønsker folk skal kunne kende forskel på iPhone 3G og iPhone 3G S.

Plastikbagsiden er nøjagtig den samme som på 3G-modellen, og den bliver stadig fedtet utrolig hurtigt. Skærmen tager derimod mindre imod fedtfingre.

Skærmen er TFT-typen med en opløsning på 320 x 480 pixels og touch teknologien er  “capacitive touch panel” som reagerer på spændingsforskelle i overfladen.

Følsomheden i skærmen er noget af det allerbedste som findes på markedet.

Software 3.0.1

Den nye software fra Apple virker rigtig godt, og har rettet op på nogle af mangler fra de to foregående. Blandt andet kan der nu sendes MMS- beskeder, optages video og vendes mobilen kan man benytte tastaturet horisontalt.

Touch-tastaturet fungerer stadigvæk helt perfekt, og man behøver ikke ramme “millimeter”-perfekt før iPhonen ved hvad man mener og den indbyggede ordbog hjælper stadig brugeren godt på vej.

De danske karakterer æøå er synlige direkte på touchtastaturet og der skal således ikke bruges genvejstaster. Desværre giver ordbogen kun ordforslag hvis der staves forkert. Det kunne være rart, at lange ord som f.eks. “spændende” automatisk blev foreslået under skrivning.

Voice Control fungerer og er imponerende hurtigt og præcist. Men om det er noget man bruger vil jeg lade jer andre bedømme. Personligt gør jeg ikke, men en sjov feature der både kan styre telefonen og iPod-delen.

Hurtigere processor

Rent teknisk er den nye iPhone 3G S blevet dobbelt så hurtig som forgængeren, hvilket tydeligt mærkes når man går på nettet, spiller eller benytter de forskellige applikationer. Og sammenlignet med iPhone generation ét er forskellen helt tydelig, og kommer virkelig til sin ret.

Når du navigerer rundt i menuerne og de forskellige programmer mærkes hurtigheden i den nye processor kraftigt. Surfes der rundt på nettet åbner siderne hurtigt og uden problemer, både over mobilnettet og via WiFi.

Mobilforbindelsen er i iPhone 3GS opdateret til Turbo 3G (HSDPA), hvilket giver en downloadhastighed på op til 7,2 mbps. Dette fungerer rigtig godt, men burde måske allerede have været i sidste års model, da mange af de konkurrerende smartphones allerede der havde HSDPA indbygget som standard.

Iphone 3g S nyt artikelfoto

Internet er stadig i særklasse

Apple har sat helt nye standarder for, hvordan internetoplevelsen skal være på en mobiltelefon.

Med Safari-browseren i iPhone behøver man ikke kun holde sig til de specielt mobiltilpassede websites. Komplette hjemmesider åbner let og man glemmer tit, at det er en mobilskærm man surfer på.

Browseren understøtter ikke Flash men har dog alligevel mulighed for at vise nogle af de Flash-baserede detaljer som mange websites indeholder.

Møder du en side, hvor der er indlejret en Youtube-video, afspilles denne i Youtube-afspilleren på mobilen så snart man klikker på den. Køres der på 3G / Turbo 3G reduceres kvaliteten for at spare datamængde – men ved brug af trådløst netværk, fremstår videoen i sin fulde kvalitet.

Browserens “multi-touch”-funktion gør det muligt at forstørre eller formindske indhold, blot til at ‘trække i skærmbilledet’ med to fingre. Desværre skalerer iPhonen ikke websiten og du skal altså scrolle fra side til side når zoom er aktiveret.

Det er helt vildt så smidigt siderne fungerer på iPhone 3G S. Her kunne de fleste andre mobilproducenter lære rigtig meget.

Den mobil som kommer tættest på Apples internetoplevelse er Magic fra HTC.

iPhone 3g s nyt artikelfoto

Kort og kompasfunktion

Noget af det nye i iPhone 3G S er det indbyggede kompas, hvilket sammen med Google Maps er en spændende detalje.

Google Maps orienterer sig alt efter hvordan telefonen vender, hvilket gør det er slut med at gå den forkerte vej.

Google Maps erstatter ikke en GPS, men fungerer rigtig godt, og rigtigt hurtigt på den nye iPhone 3G S.

Man kan også vælge hvilken transportform man benytter (køre eller gå).

Kort og kompasfunktionen giver brugeren en rigtig god oplevelse, og viser igen Apple er gode til at få programmerne til at spille sammen. Vendes telefonen kan du få kortet vist oppe fra eller fra siden af. Dette giver en rigtig god effekt.

Og mon ikke Apple finder på nye programmer hvor dette også kan komme til sin ret, foruden i Google Maps.

Iphone 3g S nyt artikelfoto

Kameraet

iPhone og iPhone 3G havde begge et kamera på 2 megapixels, dette er forbedret til 3,2 megapixels, hvilket stadigvæk er forbavsende lidt i forhold til mange af de konkurrende mærker, som for eksempel Samsung Omnia og HTC Hero.

Den store forskel i kameraet på iPhone ligger derfor ikke i opgraderingen af megapixels, men at den nu har fået autofokus og kan optage videoklip.

Autofokus og fotomapper

På iPhone bruges touchskærmen, som udløser-knap på kameraet, og derfor er autofokussen opbygget på en lidt anderledes måde end på et almindeligt kamera.

Når man åbner kameraet, så fokuserer den selv i midten af billedet, dette kan man selv flytte rundt på ved at markere det sted på skærmen man ønsker fokus.

Kamerarullen og diverse fotomapper fungerer helt perfekt, Apple har virkelig formået at lave et smart fotoalbum. Dette gør sig dog gældende på alle generationer af iPhone’s.

En ny feature i den nye software er, at fotos kan sendes som mail, mms, til MobileMe, tildeles en kontaktperson eller bruges som baggrund på telefonen.

En klar mangel er, at man fra fotoalbummet ikke kan lægge et foto ud på Facebook eller Twitter. Her skal man i stedet have hentet Facebook-applikationen.

Video

At mobiltelefonen kan bruges til at optage video på, er ikke noget nyt, men det er det for iPhone! Dette er helt bestemt en af de gode ændringer, og opløsningen er ganske acceptabel med 640×480 pixels, hvilket er på niveau med nogen af de bedre mobiler fra Nokia.

Det er også muligt at lave lidt videoredigering, man må dog nøjes med en lidt enkel redigering af klippene. Det er ikke muligt at lave avancerede ting, men man kan forkorte klippene både i starten og i slutningen.

Generelt er optikken i kameraet bedre end tidligere set fra Apple’s side. Og overførelse af video’er og billeder sker automatisk til iPhone, hvis man har en Mac.

Ligeledes indeholder billeder og video geotagging, og integrationen er rigtig god.

Ønsker du at overføre din video til YouTube sker dette nem og hurtigt via telefonen.

Samlet set er kamera-delen godkendt, men den er ikke prangende. Det er stadig en mobiltelefon. Derimod er Apples fotoalbum det bedste og mest smidige på markedet.

Specifikationer for kameraet
 – 3,2 megapixel
 – 640×480 pixel på videokameraet
 – 30 fps video

Billeder taget med iPhone 3G S

apps, smartphones nyt artikelfoto

Applikationer i App Store

Apple lavede med App Store noget helt unikt, hvilket i stor stil gentages af konkurrenterne. Men App Store er stadigvæk det sted, der har flest applikationer. Mulighederne er mange, og selv hvis man ikke vil betale for sine applikationer er der en masse interessante ting.

Vi har under testen af iPhone hentet en masse sjove og interessante applikationer, som alle har været gratis.

Benzinpriser.dk er en rigtig god og brugbar applikation, som på ganske kort tid ud fra positionen, kan fortælle dig, hvor det er billigst at tanke.

Nike Training er en anden sjov applikation, som er små træningsvideoer sat sammen. Så er der vidst ingen undskyldninger for ikke at træne, selv når man er på ferie o.lign.

Af andre rigtig gode gratis applikationer kan nævnes Facebook, som på iPhone endnu er den bedste mobile Facebook-applikation på markedet.

Til de modeinteresserede kan vi fortælle, at flere modehuse også er begyndt, at udsende deres kollektioner via applikationer på iPhone. Vi har set både D&G og DKNY’s.

iPhone som spilkonsol

Processoren i den nye iPhone 3GS gør bare, at den nu er endnu bedre til spil og en endnu større konkurrent til for eksempel Sony’s PSP.

I App Store er der en masse rigtig gode og spændende spil, men hvis man vil have de rigtig gode, så koster de penge.

Vi har også testet demo-versionen af Tennis’09, for at se hvor god iPhonen egentlig er til spil. Der blev overbevisningen stor, grafikken og hurtigheden er suveræn på den nye iPhone 3GS.

Mobilen er virkelig blevet en interessant spilenhed, vi testede også skydespil, fodbold og tennis spil, og begejstringen ville ingen ende tage.

Kan bruges som modem

iPhone 3GS fungerer også som mobilt bredbånd.

Vi har med stor succes testet med et sim-kort fra 3, og det fungerer rigtig godt.

Hastigheden har på intet tidspunkt været på under 3,0 Mbit i download hastighed. Derimod er uploadhastigheden helt nede på 0,3 Mbit.

Samlet vurdering af iPhone 3GS

Har du en lille hang til Apples univers, er der slet ingen tvivl om, at du vil holde ganske meget af iPhonen. iPhone 3GS er ikke den perfekte mobil men det er meget tæt på.

På langt de fleste områder, er iPhone 3GS enten på niveau eller bedre end tilsvarende mobiler fra andre producenter.

Vi er nød til at påpege, at designet i forhold til forgængeren ikke har ændret sig, og at man ikke tydeligt kan flashe man har den nye model. Desuden er kameraet stadig i underkanten og FM-radio er en mangelvare.

Har du en iPhone 3G vil du ikke opleve den vilde forskel op til 3GS. Derimod vil ejere af første generation kunne få store glæde af opgraderingen.

Fem ud af seks mulige point.

Se også:
Video: Sådan er iPhone 3GS

Seneste nyt

Siden vi kørte denne historie er der kommet nyt i sagen. mobilsiden kørte videre med bolden. 18/8/2009 stillede igen redaktiornen skarpt på temaet med en sag med fokus på Apple imponerer stadigKlik her og læs artiklen.. Se også de seneste nyheder om emnet her.