Video: Hvilken touch-skærm er bedst?
Touch-skærms telefoner er utrolig populære, men det er ikke nemt at vælge hvilken slags man skal have. Skal det være en AMOLED-skærm som Samsung Omnia HD og Jét, eller skal det være en almindelig TFT-skærm som f.eks. iPhone har.
Der er på YouTube dukket en video op, som viser forskellene mellem de forskellige touch-skærms telefoner. Videoen viser hvordan telefonerne er i forskellige lysforhold lige fra stærkt sollys til mørke.
I videoen ses HTC Touch Pro 2, HTC Hero, iPhone 3GS, Samsung Jét, i7500 Galaxy, Samsung Omnia HD, Samsung Omnia 2 og Samsung Omnia. Videoen viser, at det er Samsung Omnia der er dårligst i skarpt sollys, og dem der ser ud til at klarer sig bedst er Samsung Omnia HD (AMOLED), Samsung Jét (AMOLED) og iPhone 3GS (TFT).