EU giver bøde til Google på 32 milliarder kroner
Konkurrenceforvridning kalder EU det når Google i Android tvinger brugerne til at bruge deres søgemaskine. Ifølge EU’s konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, så har Google ulovligt lagt pres på mobiltelefonproducenter, for at sikre Googles søgemaskine dominans, hvilket betyder det har været svært for konkurrenterne at udvikle og konkurrere med Google.
Det startede tilbage i 2015 hvor brancheorganisationen Fairsearch klagede over, at Google pressede mobiltelefonproducenter til blandt andet, at forinstallere selskabets søgemaskine i Android. Derudover betalte Google producenterne for, at levere deres mobiltelefoner med flere Google tjenester præinstalleret.
Margrethe Vestagers folk undersøgte desuden Google praksis med at forhindre, at producenterne installerede andre styresystemer baseret på Androids åbne kildekode. Disse krav var tilsyneladende ulovlige i EU, og derfor får Google nu overrakt en bøde på hele 32 milliarder kroner.
Google appellerer EU-afgørelsen
EU-kommissionen vurderer at disse krav til mobilproducenterne var ulovlige, og at de skal ophøre inden for 90 dage. Sker dette ikke så kan Google forvente yderligere bøder.
Google er dog klar til at appellere afgørelsen:
“Android har skabt mere frit valg for alle – ikke mindre. Det er et levende økosystem med let adgang til innovation og lave priser – netop klassiske kendetegn ved sund konkurrence,”
Udtaler virksomheden til DR. Vi følger selvfølgelig sagen.
Opdateringer i sagen
Emnet taget i betragtning, gik det hurtigt med fortsættelsen. mobilsiden fortsatte historien. 27/6/2018 publicerede redaktionen et indlæg omkring emnet Blindtest: Hvilken mobil tager de bedste billeder? – Den næste artikel om emnet finder du her. Tjek også seneste nyt om emnet ved at klikke her..