Find din stjålne mobil med antivirus-program
Hver tredje smartphone bliver hvert år stjålet, men nu er der hjælp at hente.
Sikkerhedsfirmaet Kaspersky har lavet en antivirus-pakke til smartphones, der blandt andet gør det muligt at spore telefonenerne, selv efter de har fået nyt simkort.
Programmet virker i smartphones med indbygget gps. Man skal blot sende en sms til den bortkomne telefon, og tilbage kommer et link til Google Maps, hvor man kan se telefonens præcise placering.
Hvis det viser sig, at telfonen er blevet stjålet, kan man igen sende en sms, der låser telefonen for andre.
Hvis tyven sætter et nyt SIM-kort i mobilen, bliver der desuden sendt en e-mail fra mobilen til ejeren, hvor der står det nye nummer. Det kan politiet så bruge til at finde frem til gerningsmanden.