Vil iPhone kunne multitaske?

iPhone kan ikke køre flere programmer på en gang. Men måske ændres dette.

Vil iPhone kunne multitaske?

De mangler, som tidligere har været på iPhone og iPhone 3G, er der rettet op på i den nye version 3.0-software.  F.eks. er det nu muligt, at copy/paste og sende MMS-beskeder.

Men et andet minus ved Apple’s styresystem er multitasking mellem programmerne – altså at afvikle flere programmer samtidigt.

Nu skulle Apple dog ifølge flere kilder, være ved at implementere push-notifikationer, som giver mulighed for “at vække et program”, så det virker, som om det kører i baggrunden.

Dette er dog ikke det samme som ægte multitasking, men rygterne siger, det kun er et spørgsmål om tid, før Apple giver sig i den henseende.