Nokia 6216 Classic – Nokia presser på med NFC
Nokia har præsenteret deres nyeste mobiltelefon 6216 Classic, hvor der vil være fokus på NFC-teknologien, der blandt andet tillader betaling med mobiltelefonen. Det fortæller Nokia i en pressemeddelse.
6216 Classic har fokus på NFC (Near Field Communication), og gør det muligt for teleselskaberne at kombinere NFC med det almindelige sim-kort.
– “Med NFC vil forbrugerne kunne få større brugervenlighed og en mere praktisk deling af indhold som billeder, weblinks, audio-filer eller kontaktdata, såvel som sikre betalings – og billettransaktioner; alt bare med et enkelt tryk på telefonen”, lyder det fra Nokia i pressemeddelsen.
Herudover har 6216 Classic farveskærm, digitalkamera, FM-radio i stereo, Bluetooth, musikafspiller, 3G og understøttelse af microSD-kort på op til 8GB.
Telefonen forventes på markedet i tredje kvartal i år.
Specifikationer
Størrelse: 14,5 x 47,1 x 114,7 mm.
Vægt: 88 gram
Skærm: 16 millioner farver, 240×320 pixels, 2″
Kamera: 2 megapixels
Hukommelse: 22mb intern, op til 8GB microSD
Forbindelser: NFC, Bluetooth, FM-radio, microUSB
Netværk: GSM, GPRS, EDGE, 3G
Standbytid: Op til 300 timer
Taletid: Op til 3 timer 20 minutter