Nokia 5800 får iPhone-skærm
Ifølge rygterne vil Nokia erstatte touchskærmen på 5800 Xpressmusic, med det, som populært kaldes en “iPhone-skærm”.
Skærmtypen hedder “capacitive touch panel” og reagerer på spændingsforskelle i overfladen, mens “resistive touch panel” måler tryk på skærmen. En capacitive-skærm kan derfor ikke betjenes med handsker eller stylus.
Den nye version af Nokia 5800 XpressMusic skulle angiveligt komme ud i løbet af maj-juni. Der tales også om, at Nokia N97 bliver leveret med samme skærmtype.