Kina overhaler Sony Ericsson eller Motorola
Verdens top 5 over mobiltelefonproducenter ser nu ud til at blive forstyrret af en forholdsvis ukendt kinesisk producent. Det er ZTE, som ifølge DigiTimes, har meldt sig i kampen om den prestigefyldte femteplads på verdensplan.
Indtil videre har Sony Ericsson og Motorola kæmpet om fjerde- og femtepladsen, men i 2009 vil en af disse sandsynligvis blive overhalet af ZTE. Både Sony Ericsson og Motorola har oplevet faldende salg.
ZTE solgte i 2008 45 millioner telefoner, og har blandt andet aftaler med Vodafone, T-Mobile, 3 og Telstra.
På førstepladsen finder vi stadig Nokia, mens Samsung tager andenpladsen og LG tredjepladsen.