Rygte: Bliver GC900 til Viewty 2?
Det kunne godt se ud til, at LG snart vil præsentere endnu en touchscreen-smartphone, nemlig GC900. Denne bliver muligvis også lanceret som Viewty 2, efterfølgeren til LG’s mest succesrige mobiltelefon.
Viewty 2 får eftersigende en 3-tommers touchscreen med 800×480 pixels, otte-megapixels kamera med manuel -og autofokus og geo-tagging, det nye interface S-Class, Turbo 3G, trådløst netværk og accelerometer.
Samtidig er der snak om specielle optagelsesmuligheder, samt DivX-support og andre spændende features.
LG GC900 Viewty 2 forventes at blive præsenteret til CeBIT-messen, som netop er startet i Hannover, Tyskland.