Nokia 5800 Xpressmusic er ret cool

Nokias trykmobil 5800 Xpressmusic var tidligere kendt som Nokia Tube. Tjek mobilen ud.

Nokia 5800 Xpressmusic er ret cool

Den første touchskærmsmobil fra Nokia har ‘de unge og friske’ som målgruppe og her rammer den plet. Det er i hvert fald vores første indtryk af 5800, som vi har prøvet i en betaudgave.

Virker den til sms?

…ja, det gør den. Onscreen-tastaturet kan vendes horisontalt, så pladsen mellem “tasterne” bliver bedre, og hver gang der trykkes giver mobilen en lille vibration som respons. Når teksten er fuldført trykkes “ok”, hvorefter den indsættes i beskeden. Som alternativ kan et T9-tastatur på skærmen vælges.

Musikafspilleren spiller godt og lydteknikken i 5800 gør, at der kan opnås større fylde og baslyd fra højtaleren ved, at lægge den plant på bordet. Lydstyrken er temmelig kraftig og egne hovedtelefoner kan tilsluttes direkte i produktet.

God skærm

Skærmen på 5800 Xpressmusic er rigtig flot (640×360 pixels), og som helhed fremstår mobilen ganske interessant. Menuer, rotation når skærmen vendes, og betjeningen virker ret cool og følelsen af produktet giver en oplevelse af “meget for pengene”.

Som underholdningsenhed er Nokia 5800 Xpressmusic rigtig spændende. Prisen omkring 2.600 uden abonnement gør den endda til en overkommelig investering.

Så snart som muligt, bringer vi en uddybende test af produktet.

Læs også:
 – Mere om Nokia 5800