Mobilspil: Sony Ericsson forholder sig positivt

Nokias N-Gage har nedadgående formkurve, men hos Sony Ericsson hitter mobilspil og PlayNow Arena.

Mobilspil: Sony Ericsson forholder sig positivt

Hos Nokia er man nervøse for markedet med mobilspil, men hos Sony Ericsson er tendenserne stik modsatte. Således klarer Sony Ericsson download-tjenesten Play Now Arena sig rigtig godt.

 – “Spil hitter klart mest i PlayNow Arena, og står for 50 procent af alle downloads”, fortæller Michael Fahlen, national account manager i Sony Ericsson Danmark, til Mobilsiden.dk.

Han fortæller at procentdelen har været højere, og at musikdownloads er stigende. Spil er dog ligeledes i høj kurs.

Tendensen skyldes ifølge Sony Ericsson, at brugerne er blevet mere fortrolige med deres mobiltelefon, og nu “tør” downloade direkte fra services som Play Now Arena.

Følg på Google

Få Mobilsidens nyheder i dit Google-feed