Salgstal: Iphone har langt til toppen
Apples iPhone 3G er fortsat et nicheprodukt, som kun få har. Det viser salgstal, som analysefirmaet GFK har udarbejdet, skriver Business.dk
I juli måned, hvor iPhone kom til Danmark, blev der kun solgt 4.761 eksemplarer. Telia som sælger mobilen, kunne dog hurtigt melde udsolgt. Derfor kunne salgstallet måske have været højere.
På touchskærms-området klarer konkurrenten HTC Touch Diamond sig bedre end iPhone. I juli blev der således solgt 6.285 eksemplarer af denne model i Danmark.