Microsoft klar med helt nyt mobilkoncept
Der er dukket skitsetegninger op af et helt nyt koncept fra Microsoft, kaldet Veda. Enheden fungerer både som bærbar computer, mobiltelefon, samt multimedieafspiller. Og ved hver del forandrer enheden sig.
Veda giver dog mest af alt associationer til det lokale biblioteks største ordbog og de "moderne" computere ombord på Enterprise i Star Trek. Det er der dog en forklaring på.
Når Veda er i sin start-stilling fungerer den som en mobiltelefon med adskillige funktioner. Skærmen kan så vippens 45 grader, og så får man en multimedieafspiller. Til sidst kan et fuldt tastatur hives ud, og pludselig har man en bærbar computer. Det fylder bare ufatteligt meget!
Microsoft har forklaret sig ved, at brugerne vil have alle tre dele, men ikke vil lære, at bruge dem. Det kræver ifølge kundeundersøgelser for meget for forbrugeren, at skulle lære programmer, og avancerede applikationer. I stedet giver det mere mening for forbrugeren, at åbne og dreje noget fysisk. Det er nemmere, at lære.
Om Microsoft bare har haft gang i gaffa-tapen kan diskuteres, men produktet skal dog ikke forventes på markedet. I hvert fald ikke foreløbigt.