Sony Ericsson C905i – nye standarder for mobilkamera
Med Sony Ericsson C905i kan det godt betale sig, at glemme digitalkameraet der hjemme. Mobiltelefonen gemmer nemlig på et mobilkamera, der overskrider alle grænser.
Det mest iøjenfaldende er de imponerende 8,1 megapixels, som ikke er set på det danske marked endnu. Men C905i giver også brugeren autofokus, face-detection til at fange ansigter, smart contrast som gør fokusen perfekt, samt billedstabilisator der gør billedet perfekt.
– "C905i Cyber-shot er udviklet for, at gøre alle til bedre fotografer! Og et realistisk alternativ til et digitalkamera. Det betyder, at gøre det nemmere, at tage fantastiske fotos og aldrig gå glip af de magiske øjeblikke", fortæller Kenneth Møller, National Account Manager for Sony Ericsson i Danmark og Island.
Men kameraet er ikke alt i C905i. Med GPS og A-GPS kan man lave geo-tagging på sine billeder, samt finde vej overalt i verden. Ligeledes er C905i den første med DLNA over Wi-Fi, som kort sagt betyder, at telefonen kan kobles på hjemmenetværket, så billeder og andre ting bliver frit tilgængelige på computeren, TV’et, den håndholdte og alt andet trådløst.
C905i kommer samtidig med Bluetooth stereo, medieafspiller, TrackID, FM-radio og et 2 GB M2-hukommelseskort direkte i pakken. Styresystemet er baseret på Java, og telefonen vil nå butikkerne i fjerde kvartal i år til en forventet pris på omkring 5.000 danske kroner.
Læs reaktioner på lanceringen her..