Kodak-mobil fra Motorola
Motorola tager nu kampen op med kameramobilerne. Deres nye flagskib inden for denne kategori, kendes som Kodak-Mobilen, der også har modelnavnet ZN5.
Tilsyneladende er det en ret ‘tyk’ mobil, som endda har en del på bagsiden, der stikker en smule ud. Dette skyldes, at kameraet er indeholdt heri.
Kameraet er på 5 megapixel, har blitz samt et dæksel, til at beskytte mod snavs og fugt. Endnu ubekræftede rygter siger, at mobilen kommer med Motavista Linux 2.6.1 operativsystemet.
Hvor langt en endelig lancering ligger ud i fremtiden, kommenterer Motorola ikke på endnu.