Regnskab: Det kører for M1
Mobilselskabet M1 kom ud af 2007 med en bruttofortjeneste på 25 mio. kr., hvilket næsten er en fordobling af resultatet fra 2006 på 12,9 mio. kr. Det samlede resultat før skat blev på 3,8 mio. kr.
– Vi er utrolig glade for 2007-resultatet, som blot er endnu et bevis på, at vi gør et eller andet rigtigt. Vi er vokset på stort set samtlige fronter og går på 4. år ud med et overskud, og det er vi meget glade for, fortæller direktør i M1, Mads Peter Veiby.
Ejerkredsen trækker 2,5 mio. kroner ud af selskabet i udbytte og dermed er egenkapitalen på 4,5 mio. kr.
Ved årsskiftet 2007/2008 havde M1 cirka 80.000 mobilkunder. De magiske 100.000 venter de at ramme i løbet af april/maj.
Selskabets egen tilfredshedsundersøgelse viser, at 87 procent af kunderne vil anbefale M1 til familie og venner.