Garmin GPS med stor skærm og bakkamera
Garmin præsenterede på elektronikmessen i Las Vegas den nye model Nüvi 5000. Den er udstyret med en 5,2 tommer trykfølsom skærm.
Derudover har den en spor-funktion. Det vil sige, at skærmen kan gengive, hvilke ruter køreren allerede har tilbagelagt tidligere. Derigennem kan kørerne senere se, hvor mange kilometer han/hun har kørt.
Nüvi har FM-sender, så de stemmeinstrukser, der gives, kan afspilles via højtalerne.
GPS-enheden kan vise input fra et eksternt kamera. Det er altså oplagt at tilslutte et bakkamera hvis enheden f.eks. installeres i en varebil.
Garmins Nüvi 5000 forventes at lande på det danske marked i løbet af den næste måned, men prisen er på nuværende tidspunkt ukendt.