B&O: Vi opfandt iPod-hjulet,- men glemte patent
Det er nok de færreste som vil tro at det verdenskendte iPod-hjul er opfundet af den danske elektronik-virksomhed B&O helt tilbage i 1994. Det fortæller koncernens administrerende direktør Torben Ballegaard Sørensen i et stort interview med den engelske avis The Sunday Times, skriver DR Nyheder.
Mon ikke B&O går rundt og ærgrer sig over, at de ikke tog patent på denne opfindelse?
B&O var også først med Beoplayer, hvor brugerne kunne lagre musik, men her vandt Apples iTunes senere kampen, da B&O’s system ikke var så udviklet, så det kunne have samme potentiale til et massemarked.
Selv om Apple i begge tilfælde kan spinde guld på opfindelser fra Struer-virksomheden, så mener koncerndirektøren dog ikke at de er løbet over ende af den grund. Han mener stadig at B&O er kendt for deres kvalitet og design, hvor konkurrenterne ikke kan følge med.