Der skal mere Java i mobiltelefonen
Java findes i næsten alle mobiltelefoner i dag. Det er det "sprog", som de fleste mobilapplikationer- og spil bliver programmeret i, men nu skal det blive bedre. Indtil videre har Java på mobilen nemlig kun været i en Micro Edition (ME).
Det vil Sun, selskabet der står bag Java, lave om på. De vil have Standard Edition, som findes på computeren, ud på mobiltelefonen.
– "Java SE til stationære computere vil gradvist fortrænge Java ME eftersom at teknologiforbedringer gør, at mere regnekraft kan pakkes end i mindre enheder", fortæller James Gosling, vicepræsident i Sun.
SE-udgaven er dog ikke helt nem, at få ned i mobiltelefoner. Det kræver en masse rettelser og tilføjelser, og vi skal først regne med Java SE i mobiltelefonen om ti år, fortæller Rich Green, øverste chef for programvare i Sun.