Nu kommer HTC TyTN II – ultimativ enhed?
Efterfølgeren til TyTN hedder TyTN II. Det ligner den ultimative multimedieenhed til telefoni, mail og internetkommunikation.
Systemet er Windows Mobile 6.0 Professional.
TyTN II har fuldt tastatur, der kan skubbes ud under skærmen og endda vippes op. Skærmen er 2,8 tommer (trykfølsom) med justérbar baggrundsbelysning.
Netværksmæssigt er produktet i topklasse; 3G, Turbo 3G, EDGE, GPRS og trådløst netværk. Bluetooth er version 2.0. Den har desuden indbygget GPS-antenne.
TyTN II er pakket ned på 190 gram med målene 11,2 cm. (længde) x 5,9 cm. (bredde) x 1,9 cm. (tykkelse).
Som noget helt nyt, har HTC TyTN II kamera på hele 3 megapixels med autofokus. Desværre mangler der en FM-radio – til gengæld kan den spille musik i formaterne MP3, AAC, AAC+, WMA, WAV, og AMR-NB.
Den indbyggede hukommelse er 256 MB systemhukommelse og 128 MB brugerhukommelse. Ekstra plads kan installeres via microSD.
Standbytiden oplyses til 350 timer (3G). Taletid er cirka 264 minutter via 3G.
HTC TyTN II kommer på markedet i Danmark i starten af oktober. Produktet er også kendt som HTC P4550 og HTC Kaiser.