Gartner: Mobilsalget er vokset med 17 %

Ifølge tal fra analyseinstituttet Gartner er det samlede antal solgte mobiler vokset med 17 procent i andet kvartal i 2007.

Gartner: Mobilsalget er vokset med 17 %

Analyser viser, at Nokia stadig sidder på den største del af markedet  efterfulgt af Motorola. Sidstnævnte har dog oplevet en tilbagegang. De ligger imidlertid stadig på anden pladsen, hvilket skyldes deres aggressive prisstrategier. De afrikanske, latinamerikanske og asiatiske markeder er medvirkende til, at salget af mobiler stiger på verdensbasis.

Nokia formåede at øge deres markedsandel fra 33,7 procent, så de på indeværende tidspunkt har 36,9 procent af markedet. En af de modeller, som trækker op, er selvfølgelig N95, som har allerede nu, har været godt sælgende.

Motorola gik 7,3 procent tilbage, så de nu besidder 14,6 procent af markedet. Ifølge Gartner vil der gå lang tid før de når sidste års markedsandel på 21,9 procent. Verdens nummer tre, Samsung gik fra 11,2 procent til 13,4 procent, så de puster nu Motorola i nakken.

Sony Ericsson lander igen på en fjerdeplads, men da de har øget deres markedsandel fra 6,6 til 9%, forventes det, at de er på vej frem.