HBO Nordic bliver nu dyrere

Bruger du HBO Nordic så bliver dit abonnement dyrere fra den 24. maj.

HBO Nordic bliver nu dyrere

HBO Nordic, The Home of Series som de kalder sig, bliver inden længe dyrere at abonnere på. Ikke kun for nye brugere, men også for alle der allerede har et abonnement.

Tilbage i 2012 rykkede HBO Nordic ind i Danmark. Dengang var det en service med begrænset indhold, samt et udvalg af apps, som var præget af masser af fejl. Samtiddig blev man som abonnent bundet til servicen i hele 6 måneder. 

Den tid er heldigvis fordi og HBO Nordic er blevet betydeligt bedre. Men nu mener de selv, at de er blevet så meget bedre, at de kan tillade sig at hæve prisen.

Læs også: Den 4. maj går Netflix’ første danske serie i luften

hbo nordic priser
Prisen bliver snart hævet med 10 kroner per måned for HBO Nordic. Foto: Mobilsiden.dk

Prisen for at bruge HBO Nordic bliver hævet fra 89 kroner per måned til 99 kroner. Overvejer du at oprette dig hos HBO Nordic, så er de nye priser allerede aktuelle. Er du i forvejen abonnent, så bliver første opkrævningsdato efter den 24. maj.

Er du klar til at betale den højere pris for servicen?

Læs også: Sådan forbedrer du forslagene i Netflix [TIP]

Game of Thrones
Det bliver lidt dyrere at se Game of Thrones fremover. Foto: HBO