Tyskerne kan får over 60.000 kroner i tilskud til elbiler
I Tyskland har Angela Merkel præsenteret en ny 130 milliarder euro-pakke, som skal sparke gang i en coronavirus-ramt økonomi. Udover en hjælpepakke til børnefamilier, så bliver det også billigere at køre grønt. Nu kan tyskerne få over 60.000 kroner i tilskud til elbiler. Her kan du se hvilke biler der bliver billigere for tyskerne.
Tidligere blev der i Tyskland tilbudt 3.000 euro, som med de nye hjælpepakke fordobles til 6.000 euro. Det betyder at staten nu giver cirka 44.000 kroner i tilskud til køb af en elbil. Men det slutter ikke her, for Tysklands EV-incitamentsprogram er anderledes end andre. Tyskland har nemlig forhandlet med bilindustrien, som derfor også bidrager med et tilskud til elbilerne.
Læs også: Nyheder om elbiler
Producenterne giver 3.000 euro i tilskud, mens staten giver 6.000 euro, hvilket giver et samlet tilskud på 9.000 euro – altså omkring 67.000 kroner. Det store tilskud gælder elbiler med priser op til 40.000 euro, hvilket giver tyskerne mulighed for, at købe række populære elbiler markant billigere. Her kan du se hvilke:
- BMW i3
- Hyundai Ioniq Electric
- Hyundai Kona Electric
- Kia Nero Electric
- Peugeot 208 Electric
- Renault Zoe
- Tesla Model 3
Listen er ikke lang, men der er selvfølgelig flere biler på vej, som kan købes med tilskuddet. Blandt andet Volkswagens ID.3, som forventes at have en startpris på 30.000 euro. Udover tilskuddet til elbilerne, så vil også hæve skatten på mere forurenende køretøjer fra næste år.
Læs også: Salget af elbiler steg 72% i Europa i 1. kvartal 2020
Tankstationer skal tilbyde opladning af elbiler
Det ser også ud til at kunne blive lettere at komme rundt i en elbil i Tyskland i fremtiden. Som en del af Tysklands nye øgede incitamentpakke til el-køretøjer vil landet kræve, at tankstationer tilbyder opladning af elbiler. Der er ikke mange detaljer om planen endnu, som hvornår dette skal ske eller hvilke typer opladere der skal tilbydes.
BDEW, Tysklands forening for energi- og vandindustrier, mener, at mindst 70.000 opladningsstationer og 7.000 hurtigopladningsstationer er nødvendige for at opnå et massemarked for elbiler i landet. Der i øjeblikket er omkring 28.000 stationer i Tyskland.