5G er hurtigere, men er det pengene værd?

5G er kommet til Danmark og med det en række 5G-mobilabonnementer. Er det nye mobilnetværk noget værd og skal du kaste dine hårdttjente penge efter et "klar til 5G"-abonnement? Se med her.

5G er kommet til Danmark – tidligere end forventet. Egentlig havde vi først regnet med at kunne hoppe på 5G sidst på året, men allerede nu kan man tilgå 5G på TDCs netværk. Senere på måneden er Telia og Telenor klar med enkelte 5G master i København og Aalborg og senere i år hopper også teleselskabt 3 med på vognen. Vi har været ude at teste det nye 5G-netværk og kan konkludere det er hurtigere, men det store spørgsmål er om det er pengene værd?

Læs også: Test af TDCs 5G-netværk: Skuffende hastigheder og dækning

Med et 5G-netværk kan man forvente langt hurtigere hastigheder, helt op til 1 Gbps, men hastighederne på TDCs netværk er indtil videre ikke imponernende. Nogle steder opleves hastigheden dog lidt hurtigere og hvilken betydning har det?

Overblik: Mobilabonnementer med 5G i Danmark

Du kan streame hurtigere på 5G?

Nej, man kan ikke streame hurtigere på 5G. Det svarer nemlig til at spole frem i en film og samtidig forsøge at forstå indholdet. Man kan derimod downloade hurtigere og med en kortere forsinkelse. Den kortere forsinkelse gør sig gældende i fx multiplayer spil, hvor det handler om at reagere hurtigt for at sikre sig sejren. I fremtiden vil den kortere forsinkel være nødvendig for fx selvkørende biler og på hospitalsudstyr.

Der er dog, i hvert fald som det ser ud nu, ikke voldsomt meget at vinde ved at vælge et 5G-abonnement til mobilen. Den hurtigere hastighed, som man oplever nogle steder, vil ikke gøre den store forskel i dagligdagens brug af mobiltelefonen.

Kigger vi samtidig på mobilabonnementer med 5G, så er de relativt dyre. Hos Telmore kan man købe et Telmore Play-abonnement med 5G til minimum 169 kroner per måned med fri tale og 30 GB data, eller man kan tilkøbe det i Telmores billigere abonnementer for 29 kroner per måned. Hos Yousee koster et 5G-abonnement mimimum 149 kroner (resten af året og herefter er prisen 199 kroner).

Medmindre man vælger Hallo.dk, hvor priserne for mobilabonnementer med 5G er uændrede, så er det dyrt at få 5G i mobilabonnement.

Dertil skal man huske, at kun enkelte mobiltelefoner kan tilgå 5G i Danmark.

Mobilt bredbånd med 5G?

Mobilt bredbånd med et 5G-abonnement kan derimod give bedre mening. Med den kortere forsinkelse og større båndbredde, så er 5G en bedre løsning til hjemmets internet, hvor mange enheder er på samtidig og der henter større filer og lignende. Der er dog lige den udfordring, at der er meget få routere på markedet som understøtter 5G og de er meget dyre. Der er dog allerede flere routere med 5G på vej, så inden længe forventes prisen på disse også at falde.

Videre nyt om Bredbånd

Der er sket en del siden vi bragte artiklen. Daniel Søgaard Hald kunne ikke lade være. 21/8/2020 gik vi videre med sagen om Fokus: De bedste og billigeste streamingtjenester til TVKlik her for artiklen.. Sidste ord er ikke sagt. Tjek seneste nyt her.