Tesla sænker priser på Model 3 i Europa

Så er der gode nyheder for dem, der er på jagt efter en Tesla Model 3. Priser på Tesla Model 3 i Europa er nemlig gået nedad.

Tesla

Har du haft et godt øje til en Tesla Model 3, så kan det være nu du skal slå til. Tesla har nemlig sænket priser på Model 3 i hele Europa. Prisnedsættelsen på Model 3 er ganske markante og er blevet observeret flere steder i Europa. Reduktionen varierer alt efter hvilken udgave af bilen det er, samt i hvilke lande det drejer sig om. Ifølge reddit er prisnedsættelsen i Tyskland:

  • Standard Range Plus RWD: besparelse på 3.000 euro (fra 42.990 € til 39.990 €; 33.990 € efter tilskud)
  • Long Range AWD: besparelse på 2.500 euro (fra 52.490 € til 49.990 €; 43.990 € efter tilskud)
  • Long Range Performance AWD: besparelse på 3.500 euro (fra 58.490 € til 54.990 €; 48.990 € efter tilskud)

Læs også: Elbilen Nio ET7 lanceret – pas på Tesla

Største prisfald på Tesla Model 3

Tesla-nyhedsmediet, Teslarati, rapporterer, at det største prisfald er på Standard Range Plus i Frankrig, der er sat hele 6.190 euro ned (fra 49.990 € til 43.800 €). LR- og P-modellerne gik henholdsvis 5.810 og 6.000 euro ned i pris.

De lavere priser er et interessant træk fra Tesla, men det fremgår ikke, hvad der har været hovedårsagen til prisnedsættelserne. Mon ikke det er et resultat af flere forskellige faktorer; nødvendigheden af at forblive konkurrencedygtige på et dynamisk skiftende marked, valutakurser og omkostningsbesparelser blandt andet.

Det er også værd at have med in mente, at Tesla ikke var i stand til at opretholde Model 3-salgsniveauet fra 2019 og sandsynligvis gerne vil beholde det nuværende momentum, indtil Model Y kommer ud.

Se også: Nyheder om elbiler og bilteknologi