Apple lancerer iPhone 12 og iPhone 12 mini i ny forårsfarve
Apple holdt tirsdag aften forårseventen Spring loaded, hvor der blev præsenteret nye iMacs i friske farver, et nyt Apple TV, AirTags og en ny iPad Pro.
Eventen bød dog også på nyt på mobilfronten, hvor Apple løftede sløret for iPhone 12 og iPhone 12 mini i en ny farve: lilla.
Apple markerer foråret med denne nye farve, som kan forudbestilles på Apples hjemmeside fra fredag den 23. april klokken 14:00 dansk tid. Når du at forudbestille et eksemplar, kan du formente at få den leveret fra den 1. maj 2021.
Netop iPhone 12 og 12 mini kan i forvejen fås i hvid, sort, blå, grøn og (PRODUCT)RED. Er du mere til iPhone 12 Pro eller iPhone 12 Pro Max, må du dog nøjes med de eksisterende mere anonyme farver: grafitgrå, sølv, guld og stillehavsblå. Pro-modellerne kommer nemlig ikke i lilla.
– Den fremragende iPhone er den mest populære smartphone i verden, og iPhone 12-familien har tilfredshedsrate på mere end 99 procent. Den nye lilla farve, som kommer lige i tide til foråret, tilføjer endnu en farvestrålende og sjov valgmulighed til porteføljen, og vi tror, at kunderne vil komme til at elske den, lyder det fra Greg Joswiak, som er marketingdirektør hos Apple.
Priserne på iPhone 12 og 12 mini i lilla er den samme som de andre farver.
Priser på iPhone 12 mini i lilla i Danmark:
- 64 GB: 6.199 kroner
- 128 GB: 6.699 kroner
- 256 GB: 7.599 kroner
Priser på iPhone 12 i lilla i Danmark:
- 64 GB: 6.999 kroner
- 128 GB: 7.499 kroner
- 256 GB: 8.399 kroner
Læs også: Nu kommer det nye Apple TV 4K (2021) endelig
Nye etuier til iPhone 12 Pro og 12 mini i violet
De fleste danskere beskytter som noget af det første deres nyindkøbte smartphone med et cover. Til formålet har Apple naturligvis også lanceret en række tilbehørsprodukter i matchende farver. Er du vild med den nye iPhone 12 og iPhone 12 mini i lilla, vil du helt sikkert også være begejstret for det nye tilbehør.
Nyhederne inden for tilbehør til iPhone 12 Pro, iPhone 12 Pro Max og iPhone 12 mini er:
- Silikone-etui med MagSafe til iPhone 12 Pro eller iPhone 12 Pro Max i ametyst. 429 kroner.
- Læder-etui med MagSafe til iPhone 12 Pro, iPhone 12 Pro Max eller iPhone 12 mini i mørk violet. 529 kroner.
- Læder-sleeve med MagSafe til iPhone 12 Pro, iPhone 12 Pro Max eller iPhone 12 mini i mørk violet. 1.099 kroner.
De nye covers er allerede nu mulige at købe i Apples webshop.