Nu giver Samsung helt op til fem års sikkerhedsopdateringer

Fire år var ikke nok for Samsung, som nu frister forbrugere og virksomheder med helt op til fem års sikkerhedsopdateringer på telefoner.

Nu giver Samsung helt op til fem års sikkerhedsopdateringer

Samsung udvider nu deres support på telefoner og vil fremover give helt op til fem års sikkerhedsopdateringer. Her kan du se hvilke telefoner, der er omfattet af dette.

Samsung har virkelig haft fokus på at forbedre deres softwaresituation i år, på både telefoner og smartwatches. Man skulle tro, at de gik direkte efter nogle af Apples store markedsandele, ved ogsås at tilbyde lang softwaresupport. Først blev der i august 2020 lovet op til tre store softwareopdateringer af Samsung-telefoner, hvorefter der i februar 2021 blev lovet mindst fire års sikkerhedsopdateringer. Og nu er Samsung altså på banen endnu en gang, med spændende nyheder omkring softwaresupport. Denne gang primært rettet mod virksomheder, men herunder også forbrugere. Nu lover de nemlig helt op til fem års sikkerhedsopdateringer.

Se også: De bedste telefoner fra Samsung til prisen

Fem års sikkerhedsopdateringer – se på hvilke telefoner

Samsung fortæller i en pressemeddelelse, at denne udvidede support gælder udvalgte telefoner. Disse Samsung-telefoner får op til fem års sikkerhedsopdateringer:

  • Samsung Galaxy S20-serien
  • Samsung Galaxy S21-serien
  • Samsung Galaxy Note 20-serien
  • Samsung Galaxy Xcover 5
  • Samsung Galaxy Tab Active 3

Man skal her være opmærksom på, at dette ikke gælder standardudgaverne i disse telefoner, men de såkaldte Enterprise Edition-udgaver, som er rettet mod virksomheder. Alle andre enheder er stadig på “mindst” fire års sikkerhedsopdateringer.

Selvom Samsung Enterprise Edition-telefoner er rettet mod virksomheder, så kan de stadig købes af private forbrugere. Man kan finde flere Samsung Galaxy Enterprise Edition-telefoner på mobilpriser.dk.

Med fem års sikkerhedsopdateringer til disse udgaver af Samsung-telefoner, så er der absolut ingen grund til, at de normale udgaver ikke også får samme behandling.

Se også: Find og sammenlign telefoner fra Samsung

Mere nyt i sagen

Næste kronologiske indslag i fortællingen kommer her. Lasse Olsen fortsatte historien. 4/6/2021 blev sagen bragt videre med sagen om Samsung klar med ultra-billig 5G-smartphone til under 2.000 kroner – Du kan læse det videre forløb her. Sidste ord er ikke skrevet. Se de seneste nyheder her.