Samsung beskyldt for at lokke til køb med bedre produkter end man får

Noget tyder på, at også Samsung har fiflet lidt med de SSD-produkter, de sælger - man kan ikke regne med, at man får det, man tror man køber.

Når du køber noget, får man som oftest det, man har købt inden for en rimelig grad af forventninger. Når det ikke er sådan, så er det jo snyd. Forleden hørte vi, at Western Digital lokkede med et SSD-produkt, men i virkeligheden fik man et andet produkt. De produkter, der blev sendt til anmeldelse, havde funktioner, som det reelle produkt ikke havde.

Har Samsung fiflet med SSD-produkter?

Ifølge den historie gælder det same for andre SSD-producenter som Adata, Crucial og Patriot, og nu ser det ud til, at vi også kan tilføje Samsung til den liste.

Computerbase.de har nemlig fundet en kinesisksproget video på YouTube, hvor to tilsyneladende ens Samsung 970 EVO Plus SSD-enheder bliver sammenlignet. Udvendigt ser de to drivere identiske ud og har samme tekst og mærkater, der identificerer dem. Men det ældre drive har modelnummer MZVLB1T0HBLR, mens den nyere har modelnummer MZVL21T0HBLU.

Se også: Priser på tech produkter

Ser helt identiske ud men har forskellig ydeevne

Da personerne i videoer piller mærkaterne af, opdager de en helt anden historie. Den ældre model benytter Phoenix drive, mens den nyere benytter et Elpis-drive. Ydeevnemæssigt viser benchmark-test, at på visse punkter er de to drive identiske, men i andre test klarer Elpis-varianten sig betydeligt dårligere.

Tidligere har vi hørt, at en af årsagerne til, at SSD-producenter var nødt til at finde alternativer, handlede om manglen på chips. Men det, der gør mange irriterede forståeligt nok er, at produktet viser sig ikke at leve op til det, annoncen lover.

Se også: Nyheder om gadgets