Q&A med Motorola Danmark: Alt du skal vide om deres produkter
Herunder lister vi alle de spørgsmål, som vi ikke kunne nå at svare på i den Q&A, som vi havde med Motorolas danske landechef Thor Götz, da vi havde ham i studiet.
Spørgsmålene kommer fra læserne på mobil.nu og mobilsiden.dk. Se video med Q&A med Motorola Danmark.
Q&A med Motorola Danmark
Spørgsmål og svar om Edge 20 serien
Q: Edge 20 – endelig noget Motorola, der er tidssvarende. Stort tillykke med det. Hvordan ser i fremtiden for Motorola på mobiltlf markedet med konkurrenter som Samsung, Apple og Xiaomi som de største.?
A: Tusind tak! Fremtiden ser spændende ud og vi vækster hurtigt for tiden både globalt og lokalt.
Q: Hvilke kamerafeatures vil I byde i Edge 20 modellen samt redigeringsmuligheder i eventuelt medfølgende software? Jeg ved godt, at smartphones ikke kommer tæt på professionelle kameraer, men det bedste kamera er nu engang det, som man har i lommen i givne situation. De færreste render rundt med 7-12 kg kameraudstyr i lommen.
A: Der er mange spændende features i vores kameraer, der kan blandt andet nævnes: Udklip, spotfarve, cinemagraph og dobbelt optagelse. Af redigering er det meget basale ting du kan gøre med appen, ellers kan vi anbefale at kigge på Play Store for et bredere udvalg af basale redigerings apps.
Q: Hvorfor har I tre forskellige kamera-setup på jeres edge-modeller?
A: Vi vælger at bruge tre sensorer på vores Edge-modeller for at give brugeren allerflest muligheder, når de skal skyde deres billede. Alt fra optisk OIS zoom, til macro og vidvinkel. Så du kan tage billeder i alle situationer.
Q: Hvordan er kameraet og hvor mange opdateringer får Edge 20?
A: Vi synes selv, at kameraet i vores nye Edge 20 serie gør det super godt. Mange fede og sjove funktioner at give sig i kast med, samtidig med at det primære kamera bare skyder nogle gode billeder. Vi tilbyder min. to store Android opdateringer til alle produkter i Edge 20 serien.
Se også: Test af Motorola Edge 20 Pro
Q: Er det Oled-skærm på både den alm. og Lite og Pro-udgaven af Edge 20?
A: Ja, der er OLED skærme på alle tre modeller, Edge 20 lite har 90 Hz refresh rate & Edge 20 & 20 pro har markedsledende 144 Hz.
Q: Har Edge 20 mono eller stereo speaker?
A: Der er mono speaker i Edge 20
Q: Med jeres flagskib Motorola Edge 20, hvorfor skal man vælge den i forhold til et andet mobilt produkt, selvom prisen på Motorola Edge 20 er rigtig god pris?
A: Vi benytter helt ren Android for optimal brug af din telefon med garanteret opdateringer. En stærk processor, der kan klare det hele. Edge 20 har et super alsidigt kamera med mange sjove funktioner. Den hurtigste skærm på markedet, optimal til spil og scrolling. Lækkert design, og så selvfølgelig den skarpe pris.
Q: Har Edge-serien trådløs opladning?
A: Nej, den understøtter ikke trådløs opladninig.
Q: Hvornår kan man forvente at kunne få tilbehør til motorola edge 20 (cover/skærmbeskyttelse osv)? Vi fummelfingrede taber jo ting.
A: Der ligger jo et dejligt cover i kassen fra start af, derudover kan du købe panzerglass hos mange af vores partnere.
Q: Har Edge 20 vejr forsegling eks IP68?
A: Edge 20 er IP52 certificeret.
Q: Hvordan er kameraet i Edge 20?
A: Vi syntes, selv at kameraet i vores nye Edge 20 serie gør det super godt. Mange fede og sjove funktioner at give sig i kast med, samtidig med at det primære kamera bare skyder nogle gode billeder.
Q: Er det Oled-skærm på både den alm. og Lite og Pro-udgaven af Edge 20?
A: Ja, der er OLED skærme på alle tre modeller, Edge 20 lite har 90 Hz & Edge 20 / 20 pro har 144 Hz
Q: Hvordan virker den som mobil altså samtale
A: Det fungerer super godt og alle vores produkter bliver test godkendt i samarbejde med de danske teleselskaber.
Produktet er PT ikke tilgængeligt på det danske marked
Produktet er desværre ikke længere tilgængeligt på det danske marked. Det er muligt at det kommer tilbage på markedet senere.Spørgsmål om design og brugeroplevelse
Q: Vil I nogensinde lavet jeres egent skin til Android og hvad ville I lægge vægt på, hvis I gjorde …?
A: Vi er meget glade for stock Android, som vi benytter i dag. Det giver en enkel og brugervenlig oplevelse. Vi har dog tilføjet yderligere smarte genveje til nyttige funktioner i vores Moto app, som man selv kan vælge at slå til eller fra.
Q: Kameraer i smartphones bliver bedre og bedre. Jeg synes dog stadig, at der er store udfordringer når lyset forsvinder og når der ikke er optisk zoom på telefonen. Sammen med et stort batteri mener jeg faktisk, at det nogle af de vigtigste parametre på en mobil. Hvilke tanker gør I jer omkring den fremtidige udvikling her? Kan mobilen tænkes at blive tykkere i fremtiden?
PS. Jeg mener at funktionalitet bør komme før æstetik, hvis jeg selv skal vælge…
A: Det er en svær balance at kombinere de ultimative specifikationer med et design, der rammer en bred smag. Hos Motorola arbejder vi hele tiden på at forbedre os på alle parametre, som f.eks. Edge 20 Pro, der f.eks. både har 5X optisk zoom og et batteri på 4.500 mAh.
Q: Kommer der modeller mindre end 6.7″? Vi er nogle, der foretrækker en mere handy telefon.
A: Markedet efterspørger generelt telefoner med en dejlig stor skærm, men vi ved godt, at især her i Europa og specielt Skandinavien er der efterspørgsel på især mindre telefoner. Vi kigger bestemt ind i dette og uden at kunne fortælle mere om fremtidige produkter, ser fremtiden spændende ud 😊
Q: Jeg går lidt og overvejer Motorola Ready For, hvor kan få mobilens skærm let op på en skærm. Fungerer det også med Edge 20 serien?
A: Ja, det gør det, på Edge 20 lite er det kun PC-delen. der understøttes. Edge 20 og Edge 20 pro understøtter det hele, og endda trådløst nu.
Q: Er der planer om at lancere high-end telefoner med lidt mindre display? For eksempel under 6″?
A: Vi må desværre ikke kommentere på kommende produkt lanceringer, i et dansk perspektiv synes vi det kunne være interessant.
Spørgsmål og svar om sikkerhed
Q: Apple er i gang med at lave deres mobiler sikrere at bruge på nettet. Jeg tænker at de prøver at tage det marked som BlackBerry tidligere havde i business segmentet. Planlægger I at lave en Android-baseret mobil, der har større fokus på forbrugersikkerhed?
A: Sikkerhed er noget, vi vægter allerhøjest hos Motorola & Lenovo, det ses blandt andet i vores nylige implementering af ThinkShield for mobile, som vores PC forretning har været med til at udvikle. Ydermere har vi lavet et samarbejde med Zimperium, som er verdens førende mobile security provider, som hjælper os med at sikre vores mobiler i realtime, inden skaden sker.
Vi er ikke kun reaktionære og og lukker sikkerhedshuller efterfølgende. Hyppige software opdateringer er noget, vi prioriterer højt, det ses blandt andet på vores nye Motorola Edge 20 & Edge 20 Lite, hvor vi lover månedslige sikkerhedsopdateringer i minimum 3 år.
Q: Jeg er som mange andre bekymret for at min mobil bliver hacket og jeg har fuldt med i ThinkShield og kunne godt overveje at skifte min Sony-telefon ud med en Motorola, hvis sikkerheden virkelig er meget bedre. Kan I forklare nærmere om, hvordan Thinkshield beskytter jeres mobiltelefoner og er det alle, der har beskyttelsen eller kun udvalgte telefoner?
A: ThinkShield for mobile understøttes i alle vores G serie & Edge 20 serie modeller. Pt. er det et add-on mod erhvervsmarkedet, men vi forventer snart at kunne tilbyde det samme mod almindelige forbrugere også. Vi foreslår, at du kontakter os direkte på vores Facebook side for mere information.
Q: Hvor længe kan man forvente opdateringer af operativsystemet på en ny Motorola telefon?
A: Det afhænger meget af hvilken model serie man kaster sig ud i. Men på de nye Edge 20 modeller lover vi mindst 2 store android opdateringer og sikkerhedsopdateringer i minimum tre år.
Spørgsmål og svar om blandede emner
Q: Synes I, at det er blevet lettere at sælge telefoner, nu hvor Huawei ikke er til stede mere?
A: Det er en stor udfordring at introducere et brand i det danske mobil marked, men vi ser en meget positiv udvikling i salget pt., bl.a. på grund af ændringer i det generelle markedsbilledet.
Q: Fedt med jeres samarbejde med Bullit om mere hårdføre telefoner, men hvorfor kan I ikke lave en robust telefon, der også har de bedste premium specs?
A: Vi synes, det er en super ide, men markedet efterspørger ikke rigtig premium specs i et hårdført design, da brugen af disse ofte er til specifikt arbejdsbrug.
Q: Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad Motorolas planer for True Wireless er. Altså det kunne jo være fedt med sådan nogle.
A: Der er allerede True wireless earbuds på markedet i Danmark, hvis det er det du tænker på.
Q: Jeg ser stort set aldrig reklamer for Motorola-telefoner. Hvordan kan det være?
A: Vi har valgt at sælge markedets bedste mobiler til prisen, derfor investerer vi ikke lige så mange penge i markedsføring som nogle andre brands gør. Vi kører for tiden en hel masse kampagner sammen med vores forhandlere, vi håber du får øje på de gode tilbud.
Q: Motorola er vel kinesisk? De er vel ikke underlagt USA restriktioner.
A: Vi har vores globale hovedkontor i Chicago (det har vi haft siden 1928) og vi er ejet af Lenovo som er et Hong Kong baseret aktieselskab med hovedkontor i Beijing i Kina.
Q: Bliver der mulighed for esim fremover?
A: Vi har allerede en mobil på markedet med esim i vores Motorola Razr 5G, men mon ikke der kommer flere produkter på markedet der understøtter dette.
Q: Det eneste, jeg savner siden jeg er skiftet fra Huawei til Motorola (har en One Vision), er deres sundheds-app og tilhørende skridttæller. Er det noget, I overvejer at implementere i jeres mobiler i fremtiden?
A: Idet vi ikke selv laver apps og funktioner til Android vil jeg anbefale dig at bruge googles app ”Google fit” som er en super fin app til at tracke din bevægelse.
Q: Vil man kunne se aluminium anvendt som bagside for fremtidige telefoner?
A: Vi kan desværre ikke kommentere på fremtidige produkt lanceringer.
Q: Er der planer i fremtiden om at lave high-end flagskibe i direkte konkurrence med fx Samsung og OnePlus?
A: Ja, sidste år lancerede vi Motorola Edge + som fik stor ros for både design og ydeevne. I år er det Edge 20 Pro, der skal tage kampen op til en meget skarpere pris, men med specifikationer, der kan hamle op med de fleste flagskibe.
Q: Motorola har tidligere været en af giganterne på markedet. Jeg tænker de godt vil tilbage dertil. Hvad tror I selv I kunne have gjort anderledes og hvordan tror I fremtiden for brandet ser ud?
A: Vi kigger udelukkende fremad og fremtiden ser ekstremt spændende ud.
Q: Kommer I ikke med lidt rigeligt mange telefoner i low to midend? Tror I ikke, I forvirrer forbrugerne?
A: Vi vil sikre, at alle har mulighed for at købe den nyeste teknologi indenfor (næsten) ethvert budget. For at sikre dette er det nødvendigt at skifte sortimentet ud ofte, således vores kunder altid gør det bedste køb. Vi har med vores nye serier gjort det nemmere for den enkelte at se hvad efterfølgerne til ens nuværende telefon hedder f.eks. Motorola G20, G30, G50 mv.
Q: Nogle planer om at lave gaming orienteret telefoner?
A: Du skulle prøve at game på en Edge 20 pro. 144 Hz skærm, stærk Snapdragon 8 serie processor, 12 GB LPDDR5 RAM, det er noget, der rykker. Ydermere giver vores gamingsoftware dig mulighed for at optage og styre, hvordan din telefon skal reagere under gaming.
Q: Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvorfor I bruger fingeraftrykslæser i tænd knappen i stedet for i skærmen?
A: Vi har prøvet lidt af det hele gennem tiderne, også i skærmen, men pt. benytter vi i power knappen, simpelthen fordi det virker, hver gang! Den er super hurtig og responsiv, placeringen er god, når man holder telefonen i hånden, og der er meget få fejlaflæsninger.
Q: Har I snarlige planer om foldbare foner, eller er det stadig lidt for nichet? Har I overhovedet planer om foldbare foner på lidt længere sigt?
A: Vi sælger skam allerede Razr 5G, som er vores nyeste foldbare telefon. Den første foldbare telefon i salg var også en Motorola, nemlig Motorola Razr. På sigt er det stadig et spændende område, om der kommer mere vil tiden vise 😉
Q: Hvordan vil Motorola imødekomme den stigende interesse for mere miljøvenlige produkter og en mere bæredygtig produktion?
A: Det er helt klart noget vi kigger ind i, lige fra produktion af produkterne til hvad vi pakker dem i og hvordan vi sender dem. Vi har sammen med Lenovo store ambitioner og mål for en mere bæredygtig produktion.
Q: Vil Motorolla benytte sig af Mini-LED i deres mobiler når det kommer på marked.?
A: Mini-LED er helt sikkert en spændende teknologi, om det er noget vi arbejder på i kommende produkter kan vi ikke udtale os om, men Motorola er kendt for at være med på de nyeste trends inden for teknologisk udvikling.
Q: Jeg kunne godt tænke mig at vide mere om Motorolas planer om at lave et smartwatch. Jeg mener, at det har været på tale længe og er det eventuelt et, vi så ser til i Danmark?
A: Der findes et licenseret Moto 360 watch i markedet, som er produceret i samarbejde med os. Om det kommer til Danmark, kan vi desværre ikke svare dig på pt.
Q: Samsung har lige præsenteret deres nye foldbare mobiler. Er det en retning I også vil gå, og tror I at forbrugerne vil købe dyrere mobiler i fremtiden?
A: Vi var faktisk først på markedet med foldbar teknologi i form af vores RAZR. Vores nyeste foldbare mobil hedder RAZR 5G og vi synes bestemt, det er en spændende teknologi, som vi vil forsætte med at udforske. Det er et stort marked for både billige og dyre mobiler og vi forsøger ganske enkelt at dække den enkeltes behov uanset prisklassen.
Se også: Nyheder om Motorola