Huawei vil hjælpe industrier med at sænke CO2-forbruget

Huawwei har udviklet metode, der skal hjælpe industrien med at mindske CO2-udslip: 3 hovedudfordringer skal håndteres, lyder det.

Huawei vil hjælpe industrier med at sænke CO2-forbruget

Under dette års udgave af telekonferencen Huawei Connect 2021 stillede Huawei på konferencens første dag skarpt på digital transformation i energisektoren under konferencens Energy Summit.

Huawei Trans-Cube: Metode til nul CO2

Her diskuteredes det, hvordan digitalisering af energisektoren kan bidrage til en fremtid med mindre CO2-udslip. David Sun, Vice President for Huawei Enterprise BG og President for Global Energy Business Dept, præsenterede Huaweis nye Trans-Cube-metode, selskabets bud på, hvordan ny teknologi bedst kan bruges til at skabe en energisektor, der bevæger sig i retning af nul-emission.

Det er en metode til at drive den digitale transformation i energisektoren. ”Selvom der mange steder er et stærkt ønske om at blive CO2-neutral, så er vi nødt til at overveje tre forskellige hovedudfordringer: Grøn og lav-emissionsudvikling, økonomisk udvikling og sidst men ikke mindst sikkerhed og sikre energileverancer. Når energitransformation og den digitale transformation smelter sammen, vil det bane vejen for at skabe digitale løsninger på nul-emission, ” forklarede David Sun.

Se også: Mobilabonnementer til erhverv

Tre hovedområder

Trans-Cube metoden foreslår, at vi må have styr på tre hovedområder for at komme i mål: Transformation til lav-emission, energitransformation og digital transformation.

David Sun uddyber om metoden:

”Transformation til lav-emission vil hjælpe mange industrier med at styre deres CO2-udledende aktiviteter. Her er målet gradvist at gå fra et lavt CO2-forbrug til at nærme sig nul-udledning og til sidst udlednings-neutralitet. Energitransformation vil gøre energiproduktion og forbrug mere pålideligt, sikkert og effektivt. Her er målet, at man skal gå fra et enkelt centraliseret system til flere distribuerede systemer, der kan tale sammen for at kunne koordinere energitransformation bedre og energioptimere mere effektivt. Slutteligt skal den digitale transformation i energiindustrien også ske gradvist, hvilket vil gøre det muligt for industrien at gå fra at være informationsbaseret til at være digital og til sidst intelligent. Med data som drivkraft, vil det via den digitale transformation også være muligt at opnå en transformation til nul-emission i energisektoren”.

Se også: Nyheder om tech og miljø

Flere nyheder om Huawei

Historien har udviklet sig. Siden vi publicerede artiklen er der kommet mere til historien. Steen Jørgensen fulgte op på sagen. 22/9/2021 kom der flere nuancer om emnet med en historie med fokus på Honor kan også blive blacklistet af USA – har for tætte bånd til Huawei – Forstættelsen i sagen kan læses her. Redaktionen har stadig interesse for temaet. Klik her for at læse aktuelle nyheder..