IKEA lancerer udstyr til gaming med ASUS ROG
IKEA har her til morgen løftet sløret for et samarbejde med selveste ASUS ROG, som er et af de mest kendte mærker inden for udstyr til gaming. Blandt produkterne finder gamerstole, borde, kopholdere, musemåtte, lys og meget mere. IKEAs udstyr til gaming er ikke noget vi ikke har set før, men til gengæld skal prisen nok friste mange.
Hvis COVID-19 har gjort noget populært, så er det gaming. Gaming har hele tiden været meget populært, men sammen med pandemien har det fået et enormt boost. På det lukrative marked er der mange producenter, der meget gerne vil have en bid af kagen – nu også selveste IKEA.
IKEA har i dag lanceret deres første udstyr til gaming, som allerede fra starten dækker over en lang række produkter. Udstyret er lavet i samarbejde med ASUS ROG, som er lidt af en gigant indenfor gaming.
Læs også: Kan mobilt bredbånd anbefales til gaming?
Gamerstol fra 349 kroner
Udstyr til gaming er sjældent billigt, så det kan være en stor udskrivning, hvis husstandens børn og unge gerne vil ligne de professionelle gamere og streamere. Som en redning til far og mor, så har kigget på priser på gaming-udstyr, så står IKEA nu klar med langt billigere produkter.
IKEA byder nemlig ind med nye gamerstole til blot 349 kroner, og du kan få en musemåtte for kun 99 kroner. Skal du have hele pakken, kan du købe et startkit med stol, skrivebord og skuffeelement. Her ligger prisen fra 1.947 kroner til 5.197 kroner. Ud over møblerne indeholder kollektionen også kopholdere, tæpper og hulplader, som kan pifte din gamerstation op og få den til at se ekstra professionel ud.
“Spillere sidder i timevis – længere end de fleste kontorarbejdere. Vores produkter skal tilbyde bedre ergonomi og fungere, så spillerne kan blive endnu bedre til det, de laver uden at slide deres kroppe op,” fortæller Jon Karlsson, Designer hos IKEA.
Læs også: Der er set 100 milliarder timers gaming på Youtube i 2020
Hvornår kan IKEA’s udstyr til gaming købes?
Det nye udstyr og møbler fra IKEA til gaming er allerede landet i både webshoppen og i varehusene.
Læs også: Over 40 procent af jordens befolkning er gamere
Temaet er ikke slut
Siden redaktionen kørte denne historie er der kommet nyt til sagen. Steen Jørgensen kørte videre med bolden. 21/9/2021 kom der nyt i sagen med et indlæg med tematikken Ikeas gaming accessories og møbler lanceres globalt i oktober – Den næste artikel om emnet finder du her. Se også seneste nyt om temaet her..