Samsung opdaterer over 500 millioner og flere år gamle telefoner
Det er også gået vores næse forbi ind til nu, men der er faktisk kommet et interessant tiltag fra Samsungs side – de skulle nemlig have opdateret mere end 500 millioner telefoner, hvor af nogle af dem går helt tilbage til 2014.
Opdatering til Samsung-telefoner fra 2014
Det skete for et par uger siden, hvor der pludselig dukkede en opdatering op til ældre Samsung Galaxy-modeller, der faktisk ikke længere understøttes. Det gælder blandt andet telefoner som Galaxy S5 Neo, Galaxy Alpha, Galaxy S6-serien og 2018-modellen af Galaxy A7. Galaxy Alpha kom i 2014, så det er noget af en overraskelse, Samsung hover op af ærmet.
Samsung har ikke selv sagt noget officielt om, hvad opdateringen indeholder, eller hvorfor den overhovedet bliver sendt ud. Man mener dog, at den fjerner et problem, der har været til stede med GPS-forbindelse samt generel systemstabilitet, plus at nogle enheder kan opleve en lidt bedre ydeevne.
Se også: Test af Samsung telefoner
For at lukke kritisk sikkerhedshul?
Der er dog samtidig spekulationer om, at det også kan dreje sig om at lukke et kritisk sikkerhedshul, men det er ikke bekræftet. Når Samsung ikke selv oplyser, hvorfor de pludselig begynder at opdatere 8 år gamle telefoner, så skal de forvente, at folk begynder at danne deres egen teorier…
Det skal understreges, at opdateringen ikke indeholder nogen ny sikkerhedsopdatering, men er en ren systemopdatering.
Se også: De billigste Samsung S22 telefoner