Ny håndværker-tablet: Samsung Galaxy Tab Active4 Pro
I midten af august blev Galaxy Tab Active4 Pro tildelt en række certificeringer, et klart hint om en snarlig lancering, og nu har Samsung endelig præsenteret den. Galaxy Tab Active4 Pro er en tablet bygget til, at kunne holde til lidt af hvert. Den er støv og vandtæt, er MIL-STD-810H-testet og har fornuftige specifikationer.
Læs også: Nyheder om Android
Specifikationer på Galaxy Tab Active4 Pro
Skærmen er på 10,1 tommer og i en TFT LCD-variant med en opløsning på fuld hd, 1920×1200 pixel, og Gorilla Glass 5-beskyttelse ovenpå. Indeni sidder en ”6nm Octa-Core Processor”, der ifølge Google Play Console er Qualcomm Snapdragon 778G, som er et ganske kapabelt chipsæt med dertil enten 4GB RAM og 64GB hukommelse eller 6GB RAM og 128GB hukommelse, support af microSD-kort og et udskifteligt batteri på 7.600 mAh.
Tabletten kan bruges uden batteri, selv under høje temperaturer, og den kommer med en S Pen-stylus.
Galaxy Tab Active4 Pro understøtter GPS, 5G, LTE, Wi-Fi 6, Bluetooth 5.2, NFC og den har en fingeraftrykslæser i hjemknappen. Den vejer 674 gram og er 10,2 mm tyk. Den kører Android 12 med Samsungs One UI ovenpå.
Holdbarheden er i top
Galaxy Tab Active4 Pro og dens S Pen er IP68-klassificeret, som giver beskyttelse mod støv, smuds og sand, og kan holde til at blive sænket under vand ned til 1,5 meter i op til 30 minutter. Tabletten er også MIL-STD-810H-testet, så den kan holde til at komme op i højere luftag, høj luftfugtighed, nedsænkning, saltstænk, støv, vibrationer og fald fra en meter uden etui og 1,2 meter, hvis man bruger det medfølgende etui.
Galaxy Tab Active4 Pro kommer til Europa i september, men vi har endnu ikke en mere præcis dato. Vi har desværre heller ikke en pris på Galaxy Tab Active4 Pro.
Se også: Test af tablets