Qualcomm frygter ikke længere at miste sin største kunde, Apple
Der har længe været tegn i sol, måne og stjerner, at producenten af processorer til blandt andet smartphones, Qualcomm, vil miste sin største kunde til dato – Apple. I dag frygter Qualcomm ikke længere, hvis det skulle ske. Det er der flere årsager til.
For eksempel har Qualcomm store markedsandele inden for andre områder, der ikke linker til Apple. Qualcomm har også fokus på nye og voksende muligheder, der ikke omhandler mobile enheder.
Covid-19 og de mange nye arbejdspladser hjemme, betød for Qualcomm en markant stigning i omsætning og deres aktier steg med hele 163 procent i slutningen af 2020, men i 2021 var det noget helt andet, der bekymrede firmaets og dens investorer.
Apple vil tage modem-produktion in house
Qualcomm stod til at miste sin største kunde, Apple, efter Apple tabte en patentretssag tilbage i 2019. Denne frygt blev forstærket af, at Apple investerede massivt i Intel og dermed ønskede at udvikle og producerer mobile modemmmer ”inhouse”.
Det har imidlertid været svært for både Intel og Apple at udvikle den nødvendige 5G modem, der matcher kvaliteten af Qualcomms og indtil videre er de forsat Qualcomms største kunde.
Qualcomm har brugt tiden fornuftigt de seneste par år og selv om tabet af Apple vil gøre ondt, vil det ikke være et ødelæggende slag mod firmaet.
Se også: Priser på smarthphones
Android er stadig langt større end iOS
Selvom Apple er Qualcomms største kunde, så er andelen af Android-telefoner på verdensplan langt de største med en markedsandel tæt på 70 procent. iOS, Apples styresystem, har en markedsandel på omkring 28 procent.
Det vil forsat gøre dem til markedsleder indenfor mobile modemmer, selvom Apple begynder at producere deres egne.
Derudover så er modemmer ikke Qualcomms eneste produkt. Firmaet er samtidig markedsleder, når det drejer sig om at producere chips til andre high-end Android enheder.
Se også: De mest kraftfulde telefoner
Fokus på Internet of things
Yderlig har Qualcomm begyndt at ændre fokus, takke være de nye muligheder 5G åbner op for. Fra at være et kommunikationsfirma med fokus på mobilindustrien til nu at være et firma med fokus på ”Internet of Things” (IoT) og hardcore hardware-firma.
Den nye diversitet i produkter og fokus har været med til at sende aktierne på himmelfart igen med 32 procent til trods for, at Qualcomm altså står til at miste deres største kunde før eller siden.